Studentermedhjælper til AI‑implementering i Klima, Miljø og Bæredygtighed
Vil du være med til at omsætte AI fra potentiale til konkret værdi?
I Sweco designer vi fremtidens bæredygtige samfund. I forretningsenheden Klima, Miljø og Bæredygtighed arbejder vi hver dag med løsninger, der gør en reel forskel for mennesker og miljø. Nu styrker vi vores digitale udvikling og søger en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at bringe AI i spil dér, hvor det understøtter vores faglighed og skaber værdi for kunder og samfund.
Som en del af vores division bliver du en del af et engageret fagligt miljø med kolleger, der deler en stærk passion for miljø- og naturbeskyttelse. Vi arbejder tværfagligt og tror på værdien af integreret rådgivning. Det betyder konkret, at du får mulighed for at engagere dig i en bred vifte af projekter og indgå i tværfagligt samarbejde – noget, der både styrker kvaliteten i vores løsninger og giver dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer.
Vi tilbyder fleksible rammer med respekt for dit studie, både i hverdagen og i eksamensperioder. Du får værdifuld erhvervserfaring og mulighed for at samarbejde med specialister inden for klima, miljø, digitalisering og data. Du vil også opbygge erfaring med at navigere i en stor, international rådgivningsvirksomhed og få indsigt i, hvordan komplekse projekter udvikles og drives i praksis. Samtidig får du en aktiv rolle i at integrere AI i forretningen og bidrage til den fortsatte udvikling og digitalisering.
Og måske vigtigst af alt: Gennem dit arbejde er du med til at bidrage til den grønne omstilling – og til at skabe løsninger, der gør en reel forskel for planeten og fremtidige generationer.
Om jobbet
Stillingen er placeret på vores kontor i Aarhus, centralt på Trøjborg. Du bliver ansat med reference til vores divisionsdirektør, Louise Skytte Clausen, som også vil være din nærmeste leder. Arbejdstiden udgør 10–15 timer om ugen, og vi tilpasser naturligvis arbejdet til dit studie. Når du er kommet godt ind i opgaverne, vil der være mulighed for hjemmearbejde efter behov. Vi prioriterer dog din tilstedeværelse på kontoret, da vi tror på, at det skaber det bedste samarbejde og arbejdsmiljø – til gavn for både dig og os. Du vil få en bred samarbejdsflade og arbejde tæt sammen med både specialister, projektledere og linjeledelse. Det betyder, at du kan forvente en hverdag med mange kontaktpunkter og samarbejdsrelationer. I rollen vil du arbejde med AI på både operationelt og strategisk niveau. Dine opgaver vil omfatte at:
- identificere, hvor AI kan optimere projekter og processer
- udvikle, teste og dokumentere mindre AI-løsninger og prototyper
- understøtte kolleger i brugen af AI gennem sparring og klar formidling
- sikre en ansvarlig og fagligt funderet anvendelse af AI
- bidrage til intern videndeling og udviklingsaktiviteter
Om dig
Vi forestiller os, at du er proaktiv og ambitiøs, og at du motiveres af at være med til at udvikle vores forretning inden for digitalisering og AI. Du er nysgerrig af natur og allerede så engageret i AI, at du kan se mulighederne og bidrage som en værdifuld sparringspartner fra dag ét. Måske betragter du endda AI som en særlig interesse eller et område, du aktivt dyrker og ønsker at blive endnu dygtigere inden for. Derudover forventer vi, at du:
- læser en relevant uddannelse, fx Cand.it., Informationsvidenskab, Digital Design, Kommunikation med fokus på digital teknologi eller tilsvarende
- kan formidle tekniske pointer klart og enkelt
- arbejder struktureret og tager ansvar
- har interesse for klima, miljø og bæredygtighed
Kan du se dig selv som en del af Miljø, Natur og Bæredygtighed?
Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at vores rekrutteringskonsulent Signe Kofod Jensen.
Transforming Society Together
Sweco plans and designs tomorrow’s sustainable communities and cities. With the collective knowledge of our 23,000 architects, engineers and other experts we work together with our clients to facilitate the green transition, maximise the potential from digitalisation and strengthen the resilience of our communities. Sweco is Europe’s leading architecture and engineering consultancy, with sales of approximately SEK 31 billion (EUR 2.7 billion) in 2024. The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

Signe Kofod Jensen
Recruitment Consultant