Skip to content

Senior Bygherrerådgivere til Syd

Ansøgningsfrist

2026-04-12

Jobtitel

Senior Bygherrerådgiver

Lokation

Kolding & Odense

Er du en erfaren bygherrerådgiver med fagligt overskud og lyst til at indgå i et stærkt team med varierede projekter? Så kan du være den kollega, vi søger til bygherrerådgivning.

Du bliver en del af divisionen for eksisterende byggeri og specialer. Vi rådgiver investorer, bygherrer og lejere om nybygning, ombygning og renovering og arbejder løbende med at udvikle vores position i markedet. I bygherrerådgivning samarbejder vi på tværs af fagligheder og projekter, og du får kolleger med baggrund som ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, økonomer og jurister. Vi bistår bygherre gennem hele processen fra de indledende overvejelser til aflevering og idriftsættelse.

Du vil således blive en del af et stærkt fagligt netværk, der strækker sig over hele regionen, og du vil have muligheden for at samarbejde med dygtige kolleger på tværs af forskellige projekter og byggeområder.

Du vil være tilknyttet enten vores kontor i Odense eller Kolding.

Et stærkt team med kunden i fokus og en bred vifte af opgaver

Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med bred faglig spændvidde, hvor erfarings- og vidensdeling har høj prioritet. Vi trækker desuden på et stort bagland af specialister inden for mange forskellige ingeniør- og arkitektdiscipliner, så vi altid leverer den mest kompetente og værdiskabende rådgivning for vores kunder.

Dine hovedopgaver vil være afvekslende og vil kunne udfordre og udvikle dig inden for bl.a.:

  • Strategisk rådgivning i de tidlige faser
  • Udbudsstrategi og -rådgivning
  • Entreprise- og kontraktstyring
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og byggeprogram
  • Bygherrestyring af projekteringsforløb og granskning
  • Projektstyring – herunder opfølgning på kvalitet, økonomi, tid og risici
  • Afleveringsforretninger og drift
  • Investorrådgivning
  • Konflikthåndtering

Din profil

Du er en erfaren bygherrerådgiver som har markedskendskab til branchen og er vant til at arbejde på et strategisk niveau med bygherren på projekterne. Du er ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund med erfaring indenfor byggeri og bygherrerådgivning. Har du erfaring inden for industri eller infrastruktur, er dette en fordel, men ikke et krav.

Kan du derudover sætte kryds ved følgende?:

  • Arbejder du forretningsorienteret, og er du god til at opbygge og har i dag tætte relationer til samarbejdspartnere og kunder?
  • Kan sætte dig i kunden sted og rådgive, som var du selv bygherre?
  • Har du gode kommunikationsevner på skrift og i tale?
  • Arbejder du procesorienteret, har stærke kvalifikationer indenfor projektledelse, og evner du at skabe overblik og arbejder med forståelse for byggeriets faser og økonomi?
  • Trives du med at tage ansvar – både selvstændigt og i teams?
  • Er du en holdspiller, og værdsætter du at være en del af et socialt fællesskab?
  • Har lyst at bidrage til vores fællesskab med din faglighed og dine kompetencer?

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere der kan skabe tryghed, er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler og deler din ekspertise – det er en forventning.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst teamchef, Malik Birger Johnsen på mail: malikbirger.johnsen@sweco.dk eller tlf.nr.: 4282 1728.

Send dit CV og andre relevante dokumenter via det angivne link. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge hurtigst muligt.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com.

Malik Birger Johnsen

Chef for Eksisterende Byggeri & Specialer, Kolding

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link