Skip to content

HVAC-, energi og indeklimaingeniør

Ansøgningsfrist

2026-04-30

Jobtitel

HVAC-, energi og indeklimaingeniør

Lokation

Esbjerg

Motiveres du af at være med til at skabe sunde og bæredygtige bygninger? Og vil du være med til at sætte præg på udviklingen af byggeriafdelingen i Esbjerg? Så er det dig, vi søger som ingeniør med fokus på energi og indeklima. Her får du mulighed for at være med på varierende projekter, hvor vi stræber os på at skabe attraktive og velfungerende bygninger.

Byggeri
Du bliver en del af byggeridivisionen Vest, der rummer ca. 320 medarbejdere, og du kommer til at have din daglige gang på kontoret i Esbjerg med tæt tilknytning til afdelingen i Kolding.

For den rette medarbejder vil der være en unik mulighed for at få en central rolle i byggeafdelingen på kontoret i Esbjerg og være med til at præge kontorets udvikling. Her kan du sætte dit præg på projekter, mens du samarbejder med kolleger på tværs af landet, samtidig med, at du er vores lokale mandat i Esbjerg.

Du bliver en del af et tværfagligt team på 14 personer, og i dagligdagen vil du til en start have 5 kolleger på kontoret i Esbjerg, der arbejder på forskellige fagområder inden for havne, anlæg og byggeri.

Du vil til en start være tæt tilknyttet til kolleger i Kolding og det kan forventes, at du skal til Kolding en gang i mellem.

Håndtering af HVAC-, energi- og indeklima-projekter
Dine opgaver kommer til at spænde over store komplekse byggerier og mindre sager for såvel offentlige som private bygherrer. Vi har opgaver indenfor de fleste sektorer indenfor både nybygning og renovering. Vores portefølje spænder således over boliger, skoler, hospitaler og øvrige institutioner. Du bliver involveret i alle faser af byggeriet – teknisk såvel som økonomisk – fra projektering, udførelse, tilsyn og opfølgning til aflevering af det færdige byggeri.

Som HVAC-, energi- og indeklimaingeniør vil du blandt andet blive ansvarlig for:

  • Projektering af installationer inden for nybyggeri og renoveringer.
  • Energi- og indeklimaopgaver.
  • Agere fagprojektleder på større og mindre projekter og være garant for overholdelse af tid, økonomi og kvalitet med reference til projektlederen.
  • Være sparrings- og samarbejdspartner for kollegaer både lokalt og nationalt.
  • Bidrage til det faglige niveau i afdelingen.

Ingeniør med skarpe samarbejdsevner
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet diplom-, civilingeniør eller lignende og har +3 års erfaring i branchen
  • Har været igennem flere projekteringsprocesser, og kender til indholdet i et VVS-projekt.
  • Er i stand til at arbejde med projektering af tekniske installationer og er en god sparrings- og samarbejdspartner for dine kolleger med en positiv og konstruktiv tilgang til samarbejde.

Ansøgningsproces
Hos Sweco får du mulighed for at arbejde med spændende og udfordrende projekter, der skaber værdi for vores kunder og samfundet. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor du får et betydeligt ansvar og du vil opleve et innovativt og støttende arbejdsmiljø med mulighed for løbende udvikling.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Esben Molsted på mail esben.molsted@sweco.dk

Vi indkalder løbende til samtaler.

Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.