Business Analyst, Sweco Danmark
Er du analytisk, nysgerrig og struktureret? Kan du tænke dig at blive en del af et dynamisk team, hvor vi dagligt arbejder med performance management og ledelsesrapportering? Er du allerede gode venner med Excel, Power BI og ønsker du at få indblik i aspekterne i dét at drive en større virksomhed?
Hvis ja, så er det måske dig, der skal være en del af ’Business Finance & Support’ og understøtte to forretningsområder med samlet over 600 medarbejdere.
Med reference til vores Finance Manger vil du få en nøglerolle med ansvar, selvstændighed og spændende opgaver.
Du skal bidrage til vores fortsatte udviklingsrejse
Du bliver en vigtig support til divisionernes Finance Manager, men kommer også til at arbejde tæt med den øvrige ledelse i divisionerne. Du kommer til at bidrage til såvel den daglige drift, som til interne strategiske indsatsområder og projekter.
Opgaverne vil primært være månedlige analyser og rapporteringer, men der vil også være alsidige ad-hoc opgaver, som tilrettelægges i samråd med Finance Manageren.
Derudover vil dine opgaver konkret indebære at:
- Samarbejde med forskellige interessenter for at forstå deres behov og krav til analyse og rapportering
- Udvikle og vedligeholde rapporter, dashboards og KPI’er i Power BI for at give divisionsledelsen indblik i afdelings præstationer
- Udarbejde forretningsmæssige anbefalinger baseret på dataanalyse og inddrive beslutningsgrundlaget for ledelsen
- Ugentlige/månedlig opfølgning på performance kriterier og projekteksekvering
- Udarbejdelse af ledelsesrapporteringer
Du vil konkret hjælpe divisionsledelsen med at holde overblikket i et arbejdsmiljø med mange bolde i luften. Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem divisionsledelse og linjeledelse, med meget varierende opgaver på taktisk og operationelt niveau. Du kommer ligeledes til at opleve den dynamik, der hersker i en flad organisationsstruktur med mange forskelligartede opgaver.
Dit ansættelsessted bliver vores hovedkontor i Ørestad.
Analytisk og formidlingsstærk
Du har en økonomisk baggrund såsom cand.merc. eller HD (økonomistyring, regnskab/finansiering) og er stærk i Excel, har arbejdet med Power BI og har talforståelse. Ideelt har du 3-5 års erfaring som f.eks. business controller, finance business partner, business analyst eller lignende stilling, hvor du har bidraget til større forretningsforståelse og styring af tallene. Erfaring fra en projektorienteret virksomhed vil være en fordel.
Du er analytisk stærk med sans for detaljerne og en evne til at gøre det komplekse simpelt. Du tager initiativ og er proaktiv på dine opgaver og du må gerne være ambitiøs, både i forhold til den kvalitet du gerne vil levere og i forhold til din fremtidige udvikling. Du skal besidde gode kommunikationsevner, samt evne at begå dig selvstændigt på alle niveauer i organisationen.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
For yderligere information om stillingen, kontakt Finance Manager, Peter Funkil på peter.funkil@sweco.dk eller +45 4282 1707.
Send dit CV og relevante dokumenter via det angivne link. Senest d. 12. april 2026.
Vi afholder løbende samtaler.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
