0 af 0 for ""

Hjortefarmen facader

Farum

Hjortefarmen

En boligbebyggelse, hvor fællesskabet kan dyrkes og nydes

På baggrund af 50 seniorers ønsker og drømme har vi udarbejdet Hjortefarmen. Nærværet og bevidstheden om fællesskabet beriger den enkelte beboer og tilbyder noget særligt, som ikke findes i andre boformer.

Lokation
Farum
År
2017-2019
Bygherre
Den selvejende almene ældreboliginstitution Seniorbofællesskabet Hjortefarmen v/OK-Bolig A/S
Areal
3.000 m² / 28 boliger
Ydelser
Skitsering, projektering, brugerinddragelse og fagtilsyn
Rådgiverrolle
Arkitektrådgiver
Anlægssum
51 mio. kr.
Samarbejdspartnere
H. Skjøde Knudsen | JL Engineering | Thing Brandt Landskab
Hjortefarmen udeareal 2
Hjortefarmen facadedetaljer
Hjortefarmen baghave

Seniorbofællesskab

Med seniorbofællesskabet Hjortefarmen skaber vi et fællesskab, hvor forskellige mennesker kan mødes og inspirere hinanden, hvor ingen føler sig ensomme eller overset, og hvor alle har mulighed for at bidrage til – og nyde godt af – fællesskabet.

Hjortefarmen består af 28 seniorboliger, et fælleshus og fællesareal og udgør et lokalsamfund, der danner rammen om et aktivt seniorliv. Et sted hvor nærværet og bevidstheden om fællesskabet beriger den enkelte beboer og tilbyder noget særligt, som ikke findes i andre boformer.

Hjortefarmen er en bebyggelse, der fremstår enkel og tidløs i gode materialer, der patinerer smukt over tid. Den karakterfulde bebyggelse åbner sig mod fællesskabet, og giver samtidig plads til individet og privatheden, så fællesskabet bliver et tilvalg – ikke et krav

1 Læsning af stedet
Hjortefarmen diagram A
2 Adgang
Hjortefarmen diagram B
3 Terræn
Hjortefarmen diagram C
4 Udkig
Hjortefarmen diagram D
5 Fællesskab
Hjortefarmen diagram E
6 Boligtyper
Hjortefarmen diagram F
7 Bæredygtighed – LAR
Hjortefarmen diagram H
White box
White box
Hjoortefarmen opstalt

En helstøbt bebyggelse

Boligdesignet er robust og fleksibelt, så det kan imødekomme beboernes krav og ønsker – nu og i fremtiden.

Boligerne har alle gennemlyste opholdsrum med høje vinduespartier, der øger dagslystimerne og skaber god visuel kontakt til både himmelrum og omgivelser. Vi har brugt bygningskroppene aktivt til at skabe halvprivate opholdsarealer for den enkelte beboer og bearbejdet overgangene mellem de private haver og fællesarealet for at sikre gode kår for udviklingen af fællesskabet.

Ønskerne om overdækninger og udendørs depoter har vi indarbejdet i den overordnede bygningskrop, så bebyggelsen fremstår helstøbt og sammenhængende med alt samlet under ét tag. Der er også lagt vægt på, at grundens særlige karakter med terrænfald fastholdes og tydeliggøres, så landskabets herlighedsværdi bevares og styrkes, og Hjortefarmen bliver et særligt sted med sin helt egen karakter – uden at gå på kompromis med tilgængeligheden.

Hjortefarmen badeværelse
Hjoortefarmen stue
Hjoortefarmen stue 2
Hjoortefarmen udeareal
Hjoortefarmen snit
Hjortefarmen bolig
Hjortefarmen bolig snit

Den karakterfulde bebyggelse giver plads til individet og privatheden, så fællesskabet bliver et tilvalg – ikke et krav.

Hjortefarmen udeareal

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.