0 af 0 for ""

Plus Bornholm facade

Rønne

+++boliger på Bornholm

+++boliger giver energieffektive og billige ungdomsboliger tæt på byliv og natur

Bornholms nye ungdomsboliger er beliggende med gode forbindelser til Rønne by og kort vej til den naturskønne Porcelænssø. Ungdomsboligerne er opført som +++ boliger, der skaber billige og energieffektive boliger, der kan producere mere energi end de bruger.

Plus Bornholm gangsti
Plus Bornholm facadedetalje
Plus Bornholm gavle
Lokation
Rønne
År
Realiseret, 2018
Bygherre
Bo42

Tæt på Campus Bornholm, lige ved udkanten af Rønne, ligger Holger Lundgrens Vej, hvor i alt 30 nye ungdomsboliger netop er blevet opført. Visionen med de nye ungdomsboliger har været at skabe en tryg, billig og hjemlig ramme for beboernes hverdag, hvor de unge har let adgang til både natur og til Rønne centrum.

Boligbebyggelsen er designet som fem adskilte ”stave”, der hver indeholder seks ungdomsboliger på 37 m². Ungdomsboligerne er alle designet som rummelige 1-værelses lejligheder med eget toilet og køkken, samt en hems, der grundet en skrånende taghældning, kan bruges som soveafdeling.

De omkringliggende uderum og fællesarealer er indrettet, så de er lettilgængelige for beboerne. Til hver bolig er der tilknyttet en lille privat sydvestvendt terrasse, og samtidig kan man nemt trække sig ud i de både bebyggelsens fællesarealer og opsøge fællesskab med sine jævnaldrende naboer.

Plus Bornholm facader

Et specialudviklet boligkoncept

Hele den nye ungdomsboligbebyggelse er designet som lavenergiboliger på baggrund af Sweco Architects specialudviklede koncept +++boliger. Boligerne er bl.a. opført med solceller på taget, med batteripakke der kan lagre energi, samt miljøvenlige varmepumper. Samtidig er boligerne også opbygget af et system med en højisoleret klimaskærm og højisolerede vinduer, der bevirker, at boligerne vil producere mere energi end de forbruger. Konkret betyder det, at beboerne på Holger Lundgrens Vej kan forvente lave forbrugsudgifter på fx el og varme og dermed en meget lav husleje. Boligerne er designet med henblik på at sikre en husleje på under 3.000 kr. om måneden inkl. el, vand og varme.

Både udvendigt og indvendigt er der desuden anvendt miljøvenlige byggematerialer, som kræver minimal vedligeholdelse og som bidrager til et godt og sundt indeklima.

Vil du vide mere om vores projekter?
Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.