Nyt notat: 6.400 selektive nedrivninger baner vejen for et cirkulært boom

En kortlægning af det første år med selektiv nedrivning fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: at sikre reel genanvendelse i nybyggeri.

Det stereotypiske billede af en nedrivning er under hastig forandring. Oftere bliver den store nedrivningskugle stående i garagen, når en bygning skal fjernes fra landkortet. Mere nænsomme metoder vinder frem med det formål at øge cirkularitet og genanvendelse af ofte værdifulde materialer.

Sweco Digitals landsdækkende fagsystem, Bygningsaffald, som anvendes af flere end 90 kommuner, har registreret hele 6.409 sager om selektiv nedrivning, siden reglerne trådte i kraft sidste år. Aktiviteten er mangedoblet undervejs, fra 63 månedlige anmeldelser i juli 2025 til 1.092 sager i juni 2026. Det betyder, at hver tiende sag i Danmark nu håndteres efter de nye, selektive principper.

Den opadgående tendens for selektive nedrivninger fortsætter ind i år to. I juli 2026 blev der indberettet 617 selektive nedrivninger – en stigning på 879% sammenlignet med samme måned i 2025.

”Jeg er positivt overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Vi har implementeret den digitale infrastruktur, og kommunerne har opbygget kompetencerne til at løfte opgaven. I det hele taget er branchen godt med. Det skaber en systemisk parathed, der understøtter transformationen fra affald til ressource i byggebranchen,” siger Bente Kjærsgaard Henriksen, produktejer for Bygningsaffald hos Sweco Digital.

Præcise materialedata er afgørende

Data afslører samtidig et geografisk paradoks: Landkommuner som Morsø Kommune driver volumen (32 % af sagerne). Dette skyldes, at bygningen skal være på minimum 250 kvm for at kvalificere sig til en selektiv nedrivning. Den grænse overstiger store landbrugsbygninger og minkfarme let. Samtidig glider værdifulde materialer i hovedstads- og storbykommuner (17,5 % af sagerne) ofte uden om selektiv nedrivning, da renoveringsprojekter ikke er omfattet af reglerne.

Alligevel viser markante fyrtårnsprojekter – som den 100 % komponentregistrerede transformation af højhuset på Peder Lykkes Vej på Amager og nedrivningen af Brorsonskolen i Varde – vejen frem for den cirkulære business case.

”En investering i en dybdegående ressourcekortlægning kan skabe en direkte økonomisk gevinst, fordi bygningens materialer aktiveres som en ressourcebank i udbuddet. I Varde bidrog et grundigt forarbejde til at skære 3,5 mio. kr. af selve nedrivningsprisen, fordi fuld gennemsigtighed fjerner risiko og usikkerhed for nedriveren,” forklarer Michael Meldgaard, ekspertrådgiver i cirkulært byggeri hos Sweco.

Efterspørgslen spirer frem

Markedets parathed bekræftes af nedrivningsbranchen, som mærker en efterspørgsel på de høstede genbrugsmaterialer.

”Efterspørgslen på genbrugskomponenter er stor, og vi har opgraderet vores kapacitet. Da vi lancerede vores ’materialestøvsuger’ (et digitalt koncept, som matcher byggematerialer fra Kingos nedrivningsprojekter med nye bygge- eller renoveringsprojekter), måtte platformen lukkes midlertidigt ad to omgange, fordi interessen sprængte rammerne. Nu skal vi blive endnu bedre til at afregne efter grønne principper frem for kun kroner og øre,” siger Jesper Arent Andersen, miljø- og kvalitetschef hos Kingo.

Skal det fulde cirkulære potentiale forløses, kræver det, at branchen lukker kløften mellem papir og praksis. I dag kræver lovgivningen, at bygherrer redegør for materialerne, mens der ikke er et krav om genanvendelse. Dette risikerer at reducere den selektive indsats til en hurtig skrivebordsøvelse.

Nye initiativer i udviklingen kan derfor bidrage til at sikre, at materialerne rent faktisk genbruges. Til det formål peger Sweco på konkrete krav til reel genanvendelse i nybyggeri, mere simpel ressourcescreening for ukomplicerede landbrugsbygninger, inklusion af store urbane renoveringer samt en harmonisering af miljøkrav, så de sorterede ressourcer ukompliceret kan flyde direkte videre til nye projekter.

Fakta og baggrund

1. Datagrundlag: 59.368 nedrivningsanmeldelser det seneste år, heraf 6.409 sager om selektiv nedrivning (10,8 %).
2. Geografisk fordeling: Landkommuner fører med 32 % af sagerne, efterfulgt af provinsbykommuner (29,5 %) og oplandskommuner (20,9 %). Hovedstaden og storbykommuner udgør i dag 17,5 %.
3. Kompetenceløft: Bygningsaffald supporterer i dag 275 aktive miljø- og ressourcekoordinatorer (MRK) og 166 ressourceansvarlige (RA).