Skip to content

VVS-ingeniør til spændende projekter – Aarhus

Jobtitel

VVS-ingeniør til spændende projekter - Aarhus

Lokation

Aarhus

Motiveres du af at være med til at skabe sunde og bæredygtige bygninger? Vi søger en VVS-ingeniør til vores team i Aarhus.

Vi søger en VVS-ingeniør til vores team

Lige nu søger vi en VVS-ingeniør til at blive en del af vores team i divisionen arkitektur og byggeri vest, hvor vi skaber attraktive og velfungerende byggerier, der er sunde og trygge at bo og opholde sig i. Ligeledes sikrer vi, at byggeriet er gennemtænkt i forhold til indeklima, dagslys, akustik, bæredygtighed, VVS, ventilation og brandforhold samt den efterfølgende bygningsdrift. Som førende inden for integreret rådgivning arbejder vi tæt sammen både ingeniører og arkitekter.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling. En afdeling, hvor der lægges vægt på samarbejde, dialog og sparring, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab.

Dine opgaver kommer til at spænde over større komplekse byggerier, og mindre sager for såvel offentlige som private bygherrer. Vi har opgaver indenfor de fleste sektorer indenfor både nybygning og renovering. Vores portefølje spænder således over boliger, skoler, hospitaler og øvrige institutioner. Du vil blive involveret i alle faser af byggeriet – teknisk såvel som økonomisk – fra projektering, udførelse, tilsyn og opfølgning til aflevering af det færdige byggeri.

Dine arbejdsopgaver

Som VVS-ingeniør vil du blandt andet blive ansvarlig for:

  • Projektering af større og mindre VVS-opgaver.
  • Overholdelse af projektdeadlines.
  • Bidrage til det faglige niveau i afdelingen.

 Om dig

Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet diplom-, civilingeniør eller lignende og har minimum 5års erfaring fra rådgiverbranchen
  • Har været igennem en eller flere projekteringsprocesser, og kender til indholdet i et VVS-projekt.
  • Er i stand til at arbejde med projektering af tekniske installationer og er en god sparrings- og samarbejdspartner for dine kolleger med en positiv og konstruktiv tilgang til samarbejde.

 Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Send os dit CV og ansøgning på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Inge Nielsen Skytte

Kreativ chef Almene Boliger på mail: ingenielsen.skytte@sweco.dk eller telefon +4523227475 

Transforming Society Together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt. Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Inge Nielsen Skytte

Inge Nielsen Skytte

Chef for Almene boliger / Arkitektur Vest

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link