Skip to content

Senior App udvikler

Jobtitel

Senior App udvikler

Lokation

Storkøbenhavn

Vil du være drivkraften bag vores mobiludvikling og skabe apps, der gør en forskel i hele landet? Hos os får du mulighed for at sætte retningen for mobilområdet på tværs af flere softwareprodukter og være med til at udvikle næste generation af digitale løsninger til den offentlige sektor. Hvis du motiveres af arkitektur, kvalitet og mobiludvikling på højt niveau, kan du være vores næste Senior App Developer

Om Sweco Digital
Du bliver en del af Sweco Digital – Swecos digitale forretning med ca. 150 dedikerede kolleger inden for softwareudvikling, data, UX. Drift og digital forretningsudvikling. Vi bygger på et solidt teknologisk fundament og arbejder målrettet på at forstå kundernes behov og omsætte dem til værdiskabende digitale løsninger. Vores produkter er gennemtænkte, intuitive og udviklet med et klart formål: at bidrage til mere bæredygtige byer, et bedre klima og et renere miljø.

Rollen er placeret i afdelingen Product & Technology, som driver, udvikler og drifter cirka 10 større standardsoftwareprodukter. Her bliver du en del af en dynamisk og ambitiøs organisation med tværfaglige teams inden for product management, arkitektur, softwareudvikling, UX-design og drift. Kulturen er præget af tillid, faglighed, lavt ego og højt ambitionsniveau.

Din første store opgave bliver at lede udviklingen af en helt ny RenoWeb-app – en app der servicerer borgere og understøtter vores kunder i deres borgerkommunikation og selvbetjening.

Om rollen
Som Senior App Developer vil du fungere som vores primære ekspert inden for mobiludvikling på tvær af vores produktportefølje. Du arbejder tæt sammen med flere produktteams og får ansvar fra arkitektur og tekniske valg til implementering og kvalitetssikring i samarbejde med vores UX’ere, IT-arkitekter og QA.

Dine opgaver inkluderer:

  • Designe, udvikle og vedligeholde mobilapplikationer i React Native til iOS og Android
  • Sætte retning for og drive udviklingen af vores kommende affaldsapp, som første centrale projekt
  • Sikre en stærk brugeroplevelse med native look & feel
  • Være primær sparringspartner for produktejere og backend-teams om integration og API-design
  • Bidrage til arkitektur, teknologistak og best practices for mobiludvikling på tværs af afdelingen
  • Etablere guidelines, komponenter og fælles patterns, der gør det muligt for React-webudviklere at bidrage til apps
  • Indgå i agile processer med sprintplanlægning, stand-ups og retros
  • Dele viden og opbygge modenhed omkring mobiludvikling i organisationen

I vores udviklingssetup arbejder vi primært med React Native som vores strategiske valg til cross‑platform mobiludvikling, understøttet af JavaScript og TypeScript som de bærende teknologier. Vores apps bygges i tæt samspil med eksisterende backend-løsninger gennem REST API-integration, og hele udviklingsprocessen foregår i et agilt setup med Scrum, kontinuerlig leverance og tæt dialog på tværs af teams.

Som Senior App Developer får du en nøglerolle i at præge, hvordan vi fremadrettet bygger moderne mobilapplikationer – både når det gælder de tekniske beslutninger og måden, vi organiserer processer og samarbejde på.

Om dig
Du er en teknisk stærk og selvkørende udvikler, der trives i en rolle med stort ansvar og samarbejde på tværs af teams. Du formår at balancere arkitektur, kvalitet og pragmatisme, og du har let ved at kommunikere dine tekniske beslutninger til både udviklere, produktejere og andre interessenter. Du motiveres af at sætte retningen for mobilområdet – og du går gerne forrest, når der skal træffes valg og skabes fælles løsninger.

Vi søger en profil med flere af følgende erfaringer og kompetencer:

  • Solid erfaring med React Native og cross‑platform mobiludvikling
  • Dybe kompetencer i JavaScript/TypeScript
  • Erfaring med publicering, versionering og vedligehold af apps i App Store og Google Play
  • God forståelse af både iOS og Android, herunder forskelle i UI, performance og platform-specifikke moduler
  • Erfaring med REST API-integration og et tæt samarbejde med backend-teams
  • Evnen til at tage teknisk ansvar, drive beslutninger og sikre høj kvalitet i løsningerne

Derudover ser vi det som en fordel, hvis du har erfaring med nogle af følgende:

  • Udvikling i React web
  • Kendskab til Swift/Objective‑C og/eller Kotlin/Java
  • Arbejde med offentlige digitale løsninger eller andre forretningskritiske systemer
  • Indsigt i affaldsområdet, forsyning eller kommunale IT‑systemer

Vi tilbyder dig
Du får en rolle med stor teknisk indflydelse og mulighed for at sætte retningen for vores mobiludvikling. Du bliver en del af et miljø med høj faglighed og stærke kolleger inden for blandt andet arkitektur, udvikling, QA og DevOps, hvor der er rige muligheder for sparring og fælles læring.

Kulturen er præget af tillid, fleksibilitet, faglig stolthed og ordentlighed, og du får mulighed for at arbejde med teknologier og løsninger, der skaber reel værdi og gør en konkret forskel i samfundet.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Technology Jesper Andersen på mail: jesper.andersen@sweco.dk.

Upload dit CV og din ansøgning via linket i stillingsopslaget. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link