Byggeleder til eltekniske installationer
Du er ikke i tvivl om, hvornår et projekt kører, og hvornår det er ved at skride. Har du haft ansvaret for el og installationer på byggepladsen, ved du, at god byggeledelse handler om beslutninger, fremdrift og klare aftaler i praksis.
Vi søger en erfaren byggeleder med elteknisk baggrund til komplekse industriprojekter på Sjælland, og være tæt på projekterne i hverdagen, herunder med væsentlig tilstedeværelse i Kalundborg.
Rollen
Du leder udførelsesfasen på pladsen og sikrer, at projektet leveres:
- til tiden
- inden for økonomien
- i den aftalte kvalitet
- og uden unødige konflikter
Du er bindeleddet mellem bygherre, entreprenører og rådgivere og den, der får tingene til at ske i praksis.
Professionel byggeledelse
Som byggeleder har du det operationelle ansvar i udførelsesfasen. Du er til stede på pladsen, holder styr på fremdriften og sikrer, at aftaler bliver omsat til handling. Du navigerer sikkert mellem bygherre, entreprenører og rådgivere og tager ejerskab for, at projektet leveres til tiden, i den rigtige kvalitet og inden for økonomien.
Dine primære opgaver:
- Styring af kvalitet, dokumentation og aflevering
- Økonomi- og risikostyring i udførelsesfasen
- Planlægning og opfølgning på tid og fremdrift
- Koordinering af fagtilsyn og daglig opfølgning på byggepladsen, inkl. Staderegistrering
- Afholdelse og deltagelse i byggemøder og bygherremøder samt kort, præcis referering
- Sikring af klar kommunikation og effektivt samarbejde mellem bygherre, entreprenører og interne/eksterne rådgivere
- Løbende afrapportering til kunde og projektorganisation
Du arbejder primært ude på projekterne og er fysisk til stede størstedelen af ugen. Første projekt er i Kalundborg, og regelmæssig kørsel hertil er en naturlig del af jobbet.
Hvem er du
Du er en erfaren byggeleder med elteknisk indsigt og solid erfaring fra komplekse installations- og industriprojekter. Du arbejder sikkert i en rolle med ansvar og beslutninger tæt på udførelsen og er vant til at have overblik og fremdrift på pladsen.
Vi forestiller os, at du:
- har elteknisk baggrund som elinstallatør, el ingeniør, maskinmester eller tilsvarende
- har erfaring fra industribyggeri og installationer
- har arbejdet med styring af tid, økonomi, kvalitet og sikkerhed i udførelsesfasen
- er vant til samarbejde med bygherre, entreprenører og rådgivere
- kommunikerer klart også i pressede situationer
Du tager naturligt ejerskab for dine projekter og bidrager aktivt til fremdrift og samarbejde.
Det får du
- Ansvar og mandat i udførelsesfasen
- Store og komplekse industriprojekter
- Et erfarent fagligt miljø med sparring når det giver værdi
- En hverdag hvor beslutninger træffes tæt på projektet
- Vilkår der matcher ansvar og erfaring
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Sebastian Ringsing, rekrutteringspartner, på tlf.: +45 4282 1153 eller sebastian.ringsing@sweco.dk, eller alternativ afdelingschef, Mads Bülow Pedersen, madsbulow.pedersen@sweco.dk.
Brug linket for at sende dit CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 20. september 2026. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
