Tvillingehuset Valby Vænge
Gennem det strategiske partnerskab Byk med TRUST står vi bag en perlerække af skole- og læringsinstitutioner i hovedstaden. Daginstitutionen Tvillingehuset i Valby Vænge udgør en kreativ fusion af rammer, lys og genbrugsmaterialer, der ikke blot skaber et inspirerende miljø for leg og udvikling for de mindste, men også styrker fællesskabet i lokalområdet.

Fakta om projektet
- Lokation
- Valby
- Bygherre
- Københavns Kommune, ByK
- Ydelser
- Arkitektrådgivning
- Samarbejdspartner
- Nøhr Sigsgaard, Enemærke & Petersen a/s, DOMINIA Rådgivende Ingeniører, Norconsult, Kragh Berglund, LYTT Architecture
- År
- 2023
Genbrugstegl og fællesskab forenes i Valby Vænges nye daginstitution Tvillingehuset
Den nyåbnede daginstitution består af to langstrakte bygningskroppe, der spejler Valby Vænges såkaldte tvillingehuse og skaber visuel sammenhørighed med lokalområdet. Udearealerne forbinder, grupperummene integrerer, mens det dobbelthøje fællesrum binder sammen. Genbrugstegl fra Rockefeller Instituttet indgår som facademateriale og sikrer et lavt CO2-aftryk og lokal forankring, og regnvand er integreret som en legende medspiller på legepladsen, der skaber sjove forløb og udfordrende elementer.



Den nye integrerede institution åbner dagligt dørene for børn fordelt på 7 vuggestue- og 6 børnehavegrupper. Med fokus på at skabe mest mulig synergi mellem inde- og udeliv har vi skabt moderne og lyse rammer for Valby Vænges mindste beboere; børnearkitektur der giver alle forudsætninger for en tryg og lærerig hverdag. Efter lukketid danner institutionens udearealer grobund for rekreativt grønt fællesskab tilgængeligt for hele ’Valbys hemmelige smørhul’ – Valby Vænge.




