Transformation af erhvervsejendom på Nordre Fasanvej 108
På Nordre Fasanvej 108 på Frederiksberg i København er vores arkitekter og specialister i gang med en omfattende transformation af ejendommen bestående af seks bygninger, der er opført over en periode på næsten 100 år fra 1898 til 1992. Visionen med den omfattende omdannelse er at skabe et lokalt fyrtårn, der forankrer lokalmiljøet og fremstår som et foregangsbyggeri for mere klimavenlige projekter.

Fakta om projektet
- Lokation
- København
- Bygherre
- Patrizia A/S
- Areal
- 6.000 m²
- Ydelser
- Arkitektrådgivning
- Samarbejdspartnere
- KHR, WSP, VITA, EVORA
- År
- Under opførelse



Lokalt fyrtårn, der skal forankre lokalmiljøet og styrker den industrielle bykarakter
Ejendommen på Nordre Fasanvej 108 består af seks bygninger bygget over en periode på næsten 100 år fra 1898 til 1992. Bygningerne varierer mellem 3 og 6 etager med et samlet areal på 5.150 m² og særligt bygningerne og renoveringerne fra 1930’erne præger den eksisterende bygningsmasses karakter.
Visionen er at forvandle ejendommen til et lokalt fyrtårn, der forankrer lokalmiljøet og fremstår som et foregangsbyggeri for bæredygtige løsninger. Den attraktive placering på Frederiksberg vil aktivt tiltrække de lokale beboere og fremtidige brugere af ejendommen.
Ejendommens gårdrum fremstår uudnyttet, hvorfor arealet også er omdrejningspunkt i vores arbejde med omdannelsen af området. Med forvandlningen af ejendommen styrkes den industrielle bykarakter, så den matcher bygningerne og erstatter asfalten med en række brosten og grønt, forbundet med stier og sektioner med kostede betonoverflader, der refererer til bygningernes indvendige funktioner.


Èn ejendom med seks individuelle karaktere
Projektet på Nordre Fasanvej 108 tager et bevarende afsæt i de oprindelige murede bygninger og indskriver sig i balanceret overensstemmelse med den resterende originale facade. Flere steder reetableres originale vindueshuller og tilbygninger som fx orangerie på tagterrasse. Som resultat af omdannelsen er det visionen, at den samlede ejendom skal fremstår i samhørighed, mens at hver af de seks bygninger adskiller sig og udtrykker hver deres individuelle karakter.
Ejendommens eksisterende tagterrasse udbygges og her etableres adgang med et taghus beklædt med metalbeklædning for tydeligt at adskille sig, ligesom der etableres et orangeri ovenpå én af bygningerne, med udgangspunkt i det historiske taghus, der er blevet identificeret på gamle fotos.