Kolding

Sikringsplaner for Kolding Havn

Sweco har bistået Kolding Havn med at opdatere havnens sikringsplaner i overensstemmelse med ISPS-koden og Trafikstyrelsens danske krav. Gennem en sårbarhedsvurdering har Sweco identificeret sikringstiltag, der beskytter mod trusler, sikrer kontinuitet i driften og bidrager til at understøtte et sikkert miljø for medarbejdere og aktiver på havnen.

Fakta om projektet

    Lokation
    Kolding
    Kunde
    Kolding Havn
    Ydelser
    Udarbejdelse af sikringsplaner og beredskabsplaner
    År
    2024
    Foto
    Kolding Havn

    Sikkerheden i verdens havne er afgørende for at beskytte den internationale skibstrafik mod potentielle trusler og sikre kontinuerlig drift af tilhørende havne og havnefaciliteter.

    Efter terrorangrebene i USA i 2001 introducerede FN’s internationale søfartsorganisation IMO den såkaldte ISPS-kode (International Ship and Port Facility Security). EU gjorde i 2004 og 2005 store dele af ISPS-koden obligatorisk for medlemslandene ved indførelse af en forordning om sikring af havne- og havnefaciliteter. Denne kode sætter standarden for, hvordan havne skal håndtere sikkerhedsrisici gennem detaljerede sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, der dækker alt fra adgangskontrol til beredskabsprocedurer.

    I Danmark er ansvaret for implementeringen af reglerne om maritim sikring af havne placeret hos Trafikstyrelsen. Sweco er certificeret af Trafikstyrelsen som RSO (Recognized Security Organization, (anerkendt sikringsorganisation) og har stor erfaring med at udvikle helhedsorienterede sikkerhedsløsninger til de danske havne samt træning af medarbejdere i at håndtere sikkerhedsrelaterede hændelser.

    Skræddersyede løsninger til Kolding Havn

    I Danmark skal alle havne, der betjener international skibstrafik, opfylde Trafikstyrelsens sikringskrav, der sikrer deres position som trygge og pålidelige knudepunkter for skibsfarten. Sikringsplaner spiller her en afgørende rolle som både lovpligtigt krav og strategisk værktøj. I forbindelse med den lovpligtige fornyelse af sikringsplanen for Kolding Havn har Sweco, i tæt samarbejde med havnens ledelse og relevante interessenter, bistået med en opdatering af planen ud fra en grundig vurdering af havnens sårbarhed og risikoprofil.

    Ved at analysere de eksisterende og faktiske sikringsforhold har Sweco identificeret nødvendige foranstaltninger, der sikrer, at planen både håndterer nuværende trusler og forbereder havnen på fremtidige risici. Den opdaterede plan omfatter sikringstiltag, klare procedurer og beredskabsplaner, som er i overensstemmelse med Trafikstyrelsens krav. Desuden bidrager sikkerhedsplanen til at understøtte et sikkert miljø for medarbejdere og aktiver på havnen. Heino Svenningsen, CEO i Kolding Havn siger:

    ”Vi har valgt Sweco som samarbejdspartner til den lovpligtige ISPS-sikring af vores havn på grund af deres stærke faglige team og brede kompetencer inden for området. Teamet hos Sweco giver dermed også den backup på viden og rådgivning, som er vigtig for os. Samarbejdet har været præget af en åben dialog og en struktureret proces i et koncentreret forløb, hvor Sweco har leveret konkrete sikringsfaglige input, særligt i forhold til sårbarhedsvurderingerne. Det har resulteret i sikringsplaner, som nu fungerer som et solidt fundament for vores videre arbejde.”

    Swecos proces på projektet omfatter:

    Indledende tiltag: Afholdelse af sikringsworkshop med Kolding Havn samt inspektion af havnens fysiske og sikringsrelaterede rammer

    Afstemning ift. sårbarhedsvurdering: Sikre at identificerede risici minimeres eller helt elimineres ved indførelse af sikringstiltag eller procedurer

    Overholdelse af lovgivning:
    Sikring af fuld compliance med ISPS-koden og nationale krav

    Ressourcestyring:
    Identifikation og implementering af fysiske og elektroniske sikringstiltag, såsom adgangskontrol og overvågning samt strategier for cybersikkerhed

    Beredskabsplanlægning:
    Udarbejdelse af procedurer for håndtering af sikringsrelaterede hændelser

    Få et 360-graders overblik over din havn

    De danske havne er kritisk infrastruktur og vigtige for landets økonomi og erhvervsliv. Havnene står over for komplekse udfordringer, hvor både fysiske og digitale trusler og skærpede lovkrav kræver stor opmærksomhed. Hos Sweco arbejder vi derfor med en helhedsorienteret tilgang til sikkerhed inden for havneområdet, hvor vi bl.a. tilbyder:

    1. Sårbarhedsvurderinger: Grundig gennemgang og analyser af havnens risikoprofil, specifikke behov og gældende lovkrav
    2. Sikringsplaner: Udarbejdelse af sikrings- og beredskabsplaner ud fra risici beskrevet i sårbarhedsvurderingen. Anbefaling samt rådgivning ifm. implementering af sikringstiltag
    3. Auditering af modstandsdygtighed mod cyberangreb: Gennemgang af digitale sikkerhedsforanstaltninger og rådgivning om forbedringer
    4. Beredskabsøvelser: Praktisk træning og simulering, der sikrer, at havnen og dens medarbejdere er klar til at håndtere sikkerhedsrelaterede hændelser og efterleve lovpligtige beredskabsøvelser

    Læs mere om vores arbejde og alle kompetencer inden for sikkerhed og forsvar

    Benno Nagbøl

    Afdelingschef Security and Defence
    Vil du vide mere om vores projekter?
    Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
    • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.