Miljøvurdering som grundlag for ny rensestruktur i Sønderborg
Projekt Værdivand er etableret for at forberede en ny, samlet rensestruktur i Sønderborg-området. Projektet skal danne grundlag for et nyt, centralt renseanlæg, der kan erstatte eksisterende, udtjente anlæg og sikre, at området lever op til kommende krav til spildevandsrensning, herunder skærpede krav til fjernelse af miljøfremmede stoffer og reduceret klimabelastning. Sweco er valgt som miljørådgiver og bistår Projekt Værdivand med gennemførelse af miljøvurdering af både projekt og plangrundlag for den kommende rensestruktur. Miljøvurderingen udgør et centralt beslutningsgrundlag for det videre arbejde og er en forudsætning for de nødvendige myndighedstilladelser.

Fakta om projektet
- Bygherre
- Projekt Værdivand under SONFOR
- Ydelse
- Miljøvurdering af projekt og plangrundlag
- Tidsperiode
- 2025–2026
- Rolle
- Miljørådgiver
- Status
- Miljøvurdering igangsat. Feltundersøgelser og analyser pågår
- Myndighed
- Sønderborg Kommune
En omfattende miljøvurdering i flere spor
Miljøvurderingen omfatter både strategisk planlægning og konkrete projektforhold. Sweco har ansvar for udarbejdelse af miljørapporter og konsekvensvurderinger samt for gennemførelse af de nødvendige feltundersøgelser i de berørte områder.
Arbejdet omfatter blandt andet vurdering af:
- påvirkninger på havmiljø og vandmiljø
- konsekvenser for natur og beskyttede arter
- trafikale forhold
- landskab, kulturarv og omgivelser
Afgrænsningen af miljøvurderingen er udarbejdet i samarbejde med Sønderborg Kommune og har været sendt i offentlig høring som led i den formelle proces.
Feltundersøgelser som grundlag for vurderingerne
Som en del af miljøvurderingen gennemfører Sweco en række feltundersøgelser på både eksisterende anlæg og i de områder, hvor nyt renseanlæg og tilhørende rørledninger planlægges etableret.
Feltarbejdet omfatter blandt andet:
- kortlægning af natur og levesteder
- undersøgelser af beskyttede arter som stor vandsalamander og markfirben
- vurdering af lokale forhold, der kan have betydning for anlæg og tracéer
Derudover indgår eksisterende målinger fra Als Sund, som SONFOR har gennemført siden slutningen af 2024, som en del af det samlede datagrundlag.
Tværfaglig tilgang og myndighedsdialog
Miljøvurderingen gennemføres som et tværfagligt arbejde, hvor analyser, feltundersøgelser og faglige vurderinger samles i ét sammenhængende beslutningsgrundlag.
Sweco arbejder tæt sammen med Projekt Værdivand, relevante myndigheder og øvrige interessenter for at sikre, at både tekniske, miljømæssige og samfundsmæssige hensyn belyses tilstrækkeligt.
Miljørapporterne og konsekvensvurderingerne forventes færdige i slutningen af 2026, hvorefter de indgår i den videre myndighedsbehandling og offentlige høring.
Kontaktpersoner

Louise Skytte Clausen
Direktør / Klima, Miljø & Bæredygtighed
Rani Shaba
Afdelingschef for Vand & Klima, Vestdanmark
Klaus Rosendal
Afdelingschef for Vand & Klima, Østdanmark
