Glostrup og Brøndby
Banehaverne
Matriklen på Banemarksvej har fortid som industriområde, men er nu forvandlet til et moderne boligkvarter bestående af rækkehuse og moderne lejligheder. Boligbebyggelsen, der krydser kommunegrænsen mellem Glostrup og Brøndby, fordeler sig på seks karréer med hver sit unikke gårdrum. Projektet kombinerer variation i teglfacader, fra lyse til mørke nuancer, og unikke detaljer som vinduer og altaner, der giver hver ‘karré’ sin egen karakter. Landskabet understøtter fællesskab og privatliv med grønne områder, hjemmehørende beplantning og rekreative arealer.
Fakta om projektet
- Lokation
- Kommunegrænsen mellem Glostrup Kommune og Brøndby Kommune
- Bygherre
- AG Gruppen
- Areal
- 663 lejeboliger
- Ydelser
- Arkitektrådgivning inkl. landskabsarkitektur
- År
- Realiseret 2024
Langs Banemarksvej i Brøndby kombinerer etageboliger og rækkehuse fordelt på 217 lejligheder i 13 forskellige typer – fra 2- til 5-værelses – alle designet til at imødekomme forskellige behov. Hver bolig har privat altan eller terrasse, primært mod syd eller vest, og inviterer naturligt lys ind fra flere sider. Rækkehusene, fordelt på 24 enheder, indrammer intime gårdrum, som skaber fællesskab og grønne åndehuller mellem bebyggelserne.
Etageboligbebyggelsen beliggende i Glostrup består af tre L- og hesteskosformede bygninger, der sammen med rækkehusene danner fire harmoniske ’karréer’. De 393 lejligheder fordeler sig på 26 boligtyper fra 2- til 5-værelses, designet til at imødekomme forskellige behov. Alle boliger har private altaner eller terrasser, orienteret mod syd eller vest, med naturligt lys fra flere sider og opholdsrum vendt mod gårdrummene. Rækkehusene, i to etager med sydvendte haver, spejler områdets villakvarter og skaber en naturlig overgang. Nedtrapningen mod Banemarksvej fremhæver solforholdene for både boliger og grønne gårdrum, mens højden mod jernbanen beskytter mod støj.
Materialer
Bebyggelsen har et tidløst udtryk med teglfacader, der balancerer helhed og variation. Hver bebyggelse skiller sig ud med skift i teglfarver – fra lyse til mørke nuancer – og unikke murdetaljer, vinduesdesign og altanudtryk. Rammerne om vinduer og døre tilføjer ekstra karakter og giver hver ’karré’ sin egen identitet. Facaderne opdeles i vertikale sektioner for at nedbryde volumen og skabe et harmonisk spil. Basen, udført i mørk tegl med mørke fuger, binder helheden sammen og fremhæves med signaturdetaljer, der tilføjer arkitektonisk dybde.
Bebyggelsen sammenhængende udtryk med teglfacader er med til at skabe variation, ligesom skift i teglfarver, lys og mørk nuance samt unikke detaljer som vinduestyper, altaner og rammefarver giver hver ‘karré’ sin egen identitet. Facaderne er opdelt i vertikale sektioner for at nedbryde volumen, og basen varieret med mørk tegl og signaturdetaljer. De horisontale linjer er fremhævet, og altaner i stål, glas eller plade understøtter bygningernes visuelle karakter.
Fællesarealer og landskab
Rækkehusene består af både private forhaver og baghaver, der skaber balance mellem fællesskab og privatliv. Forhaverne rummer opbevaringsskure, mens baghaverne byder på terrasser og grønne arealer afgrænset af uklippede hække. Afskærmende hegn på op til 1,5 meter sikrer privatlivet, mens stuelejligheder i etageboligerne får terrasser, som åbner op til gårdrummets rekreative miljø. Området omfavner natur og fællesskab med grønne skærme, bæredygtige materialer og klatreplanter, der dæmper støj. Rekreative arealer byder på leg, boldspil og fitness, mens beplantningen fremhæver hjemmehørende arter, frugttræer og biodiversitet. Genbrugte jernbanespor tilfører kulturel karakter til landskabet.
De tilhørende parkeringsarealer er omkranset af en grøn struktur med hjemmehørende træer, frugttræer og naturlige græsarealer, mens beplantningen omkring etageboligerne er struktureret med stauder og græs for at fremme biodiversiteten.
DGNB Guld
Som arkitekter på projektet har vi stået for byplanlægning, de arkitektoniske ydelser og landskab. Bebyggelsen er skabt ud fra høje krav til bæredygtighed herunder biodiversitet, hvorfor Banehaverne har opnået DGNB Guld-certificering.