Vejforum 2024
Mød Sweco på Vejforum 2024
Hos Sweco er vi dedikeret til at designe og planlægge infrastrukturløsninger, der ikke kun opfylder nutidens behov, men også skaber en solid base for fremtidens mobilitet. Vores eksperter arbejder tværfagligt for at levere helhedsløsninger, der både øger fremkommeligheden og bidrager til den grønne omstilling.
Med klimaforandringer, urbanisering og et stigende transportbehov står vejsektoren over for nye og komplekse udfordringer. For at sikre en bæredygtig udvikling er det afgørende, at vi tænker innovativt og designer løsninger, der tilgodeser klimaet og CO2-reduktion, forbedrer trafiksikkerheden og skaber inkluderende infrastrukturer.
På Vejforum 2024 tager vi aktivt del i diskussionerne og bidrager gennem en række spændende oplæg, hvor vi deler vores erfaringer, ekspertise og konkrete løsninger på, hvordan vi sammen kan forme fremtidens vejsektor. Vi opfordrer alle aktivt at bidrage i debatten.
Besøg os også på stand 71, hvor et bredt udvalg af vores 50 deltagende eksperter står klar til at diskutere jeres behov og udfordringer, samt hvordan vi kan hjælpe jer med at nå dine mål.
Vi ser frem til at deltage på Vejforum 2024 og glæder os til at møde dig.


Mød vores eksperter
Mikkel Færgemand
Workshop: Hvordan spiller vi hinanden gode i signalbranchen?
Samarbejde er nøglen til succes i vejsektoren, særligt i signalbranchen. I denne interaktive workshop inviterer Mikkel Færgemand deltagerne til at dykke ned i, hvordan vi bedst kan arbejde sammen på tværs af aktører for at finde fælles løsninger på komplekse udfordringer.
Onsdag den 5. december 2024
Session A5, kl. 13.00-14.30
Mathias Damsgård Feldens
Nordre Frihavnsgade – evaluering af en trafikeret cykelgade – Part 2
Den bæredygtige transformation af vores byer kræver konstant evaluering og tilpasning. Troels Vorre Olsen præsenterer her en opfølgning på det ambitiøse projekt i Nordre Frihavnsgade, hvor vi evaluerer effekten af de seneste ændringer og diskuterer, hvordan cyklisternes oplevelser kan forbedres yderligere.
Torsdag den 6. december 2024
Session E5, kl. 12.00-13.00
Troels Vorre Olsen
Fredeliggørelse af klimakvarteret på Østerbro – etablering af trafikøer
Trafikøer er fortsat et relativt nyt fænomen i Danmark. Troels Vorre Olsen vil i samarbejde med Københavns Kommune præsentere de ting, man som kommune skal være opmærksom ved planlægning og etablering af en trafikø, og hvordan processen kan tilrettelægges.
Onsdag den 5. december 2024
Session A6, kl. 13.00-14.30
Mogens Møller
Trafikale behov for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser – i samarbejde med Vejdirektoratet
Mogens Møller vil i samarbejde med Vejdirektoratet præsentere tilgange til, hvordan vi kan forbedre trafikale løsninger for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Det er afgørende, at fremtidens infrastruktur er inkluderende og tilgængelig for alle.
Torsdag den 6. december 2024
Session E6, kl. 12.00-13.00
Mark Lund Andersen
Turborundkørsler
Er turborundkørsler en del af fremtidens danske vejnet? Mark Lund Andersen vil præsentere internationale erfaringer med turborundkørsler og diskutere deres potentielle implementering i en dansk kontekst, med fokus på, hvordan de kan bidrage til at optimere kapacitet og trafiksikkerhed i forhold til traditionelle 2-sporede rundkørsler.
Onsdag den 5. december 2024
Session B1, kl. 15.00-16.00
Vi introducerer Bæredygtighedsrevision
Med klimaforandringer og stigende krav til bæredygtighed står vi overfor nye udfordringer i planlægning og udførelse af infrastrukturprojekter. Hos Sweco ved vi, at fremtidens projekter skal tage højde for både miljømæssige og samfundsmæssige hensyn – uden at gå på kompromis med funktionalitet, kvalitet, designoptimering eller omkostningseffektivitet.
Derfor lancerer vi nu vores Bæredygtighedsrevision, der hjælper dig med at integrere bæredygtighed som en central del af dine vej- og trafikprojekter. Hvorfor vælge en Bæredygtighedsrevision?
- Skab overblik: Vi tilbyder en grundlæggende revision af dit projekts påvirkning på klima, miljø og biodiversitet. Dette hjælper med at identificere områder, hvor der kan tages hensyn til bæredygtighed i projektets design og udførelse
- Integrér FN’s Verdensmål: Vi undersøger, hvordan dit projekt bidrager til de globale mål for bæredygtig udvikling
- Skab fremtidssikring: Vi samarbejder med dig om at afdække muligheder, der kan bidrage til øge bæredygtigheden og sikre, at dit projekt imødekommer både nuværende og fremtidige krav
Kom forbi vores stand til Vejforum eller kontakt os, hvis du vil høre mere om Bæredygtighedsrevision.

Mogens Møller
Markedsdirektør og Teamchef
Mikkel Færgemand
Trafik & Mobilitet
Christian Fræhr
Teamchef, Trafik & Mobilitet, Vest