Senior konstruktionsingeniør
Vil du fortsætte din faglige udvikling på nogle af landets mest spændende og innovative byggeprojekter i et stærkt fagligt miljø? Så er det dig vi søger til rollen som erfaren konstruktionsingeniør til vores team i Viborg eller Herning.
Hos Sweco arbejder vi på en masse spændende projekter, og derfor søger vi dig, der har erfaring og stærke kompetencer inden for bærende konstruktioner. Vi arbejder tværfagligt, så du bliver derfor en del af et tværfagligt team, hvor faglig sparring er højt prioriteret. Derudover vil du også opleve en social kultur med arrangementer i teamet såvel som på tværs af organisationen, der er med til at skabe et godt sammenhold på tværs af fagligheder og forretningsområder.
Hvad kan du forvente?
Som erfaren konstruktionsingeniør bliver du ansvarlig for projektering af de bærende konstruktioner fra start- til slut inden for såvel nybyggeri som renovering. Den brede kontaktflade i stillingen betyder, at du får tæt dialog og samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere på projekterne. Du vil komme til at indgå i et velfungerende tværfagligt team, bestående af 11 dygtige kolleger, heraf 4 konstruktionsingeniører.
Helt konkret står du for:
- Statiske beregninger og statisk dokumentation.
- Fagprojektledelse for konstruktioner – du er ansvarlig for konstruktionsprojektet.
- Faglig sparring med kolleger.
- Sikre udarbejdelsen af projektmateriale i samarbejde med vores BIM-kolleger.
- Samarbejde og sparring med leverandører om statisk dokumentation
- Tilsyn og projektopfølgning.
Vi bestræber os på at give dig de bedste rammer for din personlige og faglige udvikling, og du vil få masser af mulighed for sparring med vores dygtige konstruktionsingeniører i hele forretningen, og vil komme til at indgå i vores stærke og velorganiserede fag-netværk for konstruktionsingeniører.
Konstruktionsingeniør med gå-på-mod
- Du er uddannet konstruktionsingeniør
- Du har en længerevarende erfaring med projektering af bærende konstruktioner.
- Du er struktureret og motiveres af at løse komplekse opgaver.
- Er du certificeret statiker vægter det positivt, og ellers vil der være mulighed for at blive certificeret, som en del af din ansættelse hos os.
Du er statisk velfunderet, brænder for faget og har det drive, der kræves i vores forretning, hvor ansvaret og beføjelserne er fordelt decentralt og helt ude på projekterne. For os er det allervigtigste, at vi leverer det projekt, kunden efterspørger, og at alle projektmedarbejdere deltager i den tværfaglige dialog.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Vil du vide mere om stillingen, dens mange muligheder og Sweco som arbejdsplads, inviterer vi dig til en uforpligtende kop kaffe. Det er en god mulighed for at drøfte stillingen nærmere og se, om vi er det rette match for hinanden.
Kontakt Hans Ebdrup Kjær på tlf. 5387 7092 eller på mail hansebdrup.kjar@sweco.dk for at aftale en tid. Eller upload dit cv samt lidt om dig selv.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Transforming Society Together
Sweco plans and designs tomorrow’s sustainable communities and cities. With the collective knowledge of our 23,000 architects, engineers and other experts, we work together with our clients to facilitate the green transition, maximise the potential from digitalisation and strengthen the resilience of our communities. Sweco is Europe’s leading architecture and engineering consultancy, with sales of approximately SEK 31 billion (EUR 2.7 billion) in 2024. The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com