Skip to content

Risk Manager

Ansøgningsfrist

2026-10-25

Jobtitel

Risk Manager

Lokation

København

Skab overblik over risici i komplekse projekter

Vil du være med til at gøre risici konkrete og håndterbare i projekter med mange fag, interessenter og beslutninger? Hos Sweco får du ansvar for den praktiske risikostyring i tæt samarbejde med projektledelsen og de faglige teams. Du er med til at skabe overblik, følge op på tiltag og sikre, at risikoarbejdet bliver brugt aktivt gennem projektets forløb.

Om afdelingen

Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor vi løser opgaver i tæt dialog med kunder, bygherrer og kolleger på tværs af Sweco. Du får kolleger med erfaring inden for risk management, som du kan sparre med om risikovurderinger og håndtering af risici i projekterne. Projekterne rummer ofte mange grænseflader, og vi bruger vores tekniske indsigt til at finde løsninger, der fungerer i praksis. Som Risk Manager arbejder du tæt sammen med projektledere og specialister og får mulighed for at præge både projekternes risikostyring og udviklingen af vores fælles metoder.

Om stillingen

Som Risk Manager driver og understøtter du risikostyringen på dine projekter i tæt samspil med projektledelsen. Du etablerer en enkel, anvendelig og projekttilpasset ramme for risikoarbejdet, samler input fra de relevante fagligheder og sørger for, at risici, ansvar og handlinger bliver dokumenteret og fulgt op. Dine opgaverne kan spænde over alle projektets faser, og du vil samtidigt bidrage til at udvikle vores fælles metoder for risikostyring.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • facilitere at risici mod projektets succeskriterier identificeres, vurderes og mitigeres gennem de relevante faser
  • planlægge og facilitere risikoworkshops med projektteam, projektledelse og øvrige interessenter
  • udarbejde input til projektgennemførelsesplaner og risikostyringsplaner i dialog med projektledelsen
  • vedligeholde risikoregistre, følge op på ansvarlige og aftalte tiltag samt give projektledelsen et klart beslutningsgrundlag gennem standardiseret rapportering
  • sikre, at risikostyringen lever op til kundens krav og Swecos metoder, og gøre værktøjer og processer enkle at bruge

Om dig

Vi forestiller os, at du har omkring 3 til 5 års erfaring. Har du færre år bag dig, vil vi også gerne høre fra dig, hvis du allerede har arbejdet aktivt med risikostyring og kan drive opgaverne selvstændigt eller er tæt på at kunne det. Det afgørende er, at du kan facilitere en risikostyringsproces gennem et projekt og derigennem understøtte en effektiv projekteksekvering.

  • Du har praktisk erfaring med risikostyring i projekter, gerne inden for byggeri, anlæg, infrastruktur eller anden teknisk rådgivning
  • Du kan facilitere dialoger, samle forskellige perspektiver og følge op på aftaler på tværs af fag og interessenter
  • Du er proaktiv, opsøgende og initiativtagende. Du indhenter aktivt input, afklarer usikkerheder og følger op på aftalte handlinger. Samtidig tør du stille kritiske spørgsmål og udfordre eksisterende antagelser og perspektiver konstruktivt, når det er nødvendigt for at sikre et retvisende risikobillede
  • Du arbejder struktureret med risikoregistre, metoder og værktøjer og formidler komplekse forhold klart til projektledelsen
  • Du tager ansvar for dine opgaver, søger sparring når det er relevant og trives i et tæt samarbejde med andre

Kendskab til relevante standarder og krav, herunder ISO, er en fordel, men ikke et krav.

Om Sweco

Hos Sweco planlægger og designer vi fremtidens samfund og byer. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder om løsninger inden for blandt andet byggeri, infrastruktur og den grønne omstilling. Du får kolleger med forskellige fagligheder og mulighed for at udvikle din ekspertise gennem udfordrende projekter.

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Chefrådgiver, Charlotte Garset på tlf.: +45 4282 1170 eller charlotte.garset@sweco.dk eller afdelingschef, Mads Bülow Pedersen på madsbulow.pedersen@sweco.dk.

Send dit CV og relevante dokumenter via ansøgningslinket senest d. 25. oktober 2026. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

Charlotte Garset

Chefrådgiver

Mads Bülow Pedersen

Afdelingschef for Byggeledelse og Arbejdsmiljø, Øst

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link