Skip to content

Projektleder inden for spildevand og renseanlæg – Vand & Klima Vest

Ansøgningsfrist

2026-06-21

Jobtitel

Projektleder

Lokation

Jylland eller Fyn

Vil du stå i spidsen for komplekse vand- og spildevandsprojekter med stor samfundsmæssig betydning?

I Sweco arbejder vi med løsninger, der rækker langt ud over det enkelte projekt. I afdelingen for Vand og Klima rådgiver vi både forsyninger og industrielle kunder om anlæg og systemer, der skal fungere sikkert, effektivt og bæredygtigt – også mange år frem. Det kræver stærk faglig indsigt, men i lige så høj grad evnen til at skabe overblik, samle interessenter og sikre, at projekter bevæger sig sikkert fra idé til virkelighed.

Som projektleder bliver du en central drivkraft i dette arbejde. Du får ansvar for at lede projekter, hvor tekniske løsninger, myndighedskrav, kundebehov og samarbejde på tværs af fagområder skal gå op i en højere enhed.

Om stillingen

Rollen som projektleder spænder bredt og giver dig mulighed for at tage ansvar for både fremdrift, kvalitet og relationer i projekter inden for spildevand og renseanlæg. Du bliver bindeled mellem kunder, myndigheder og Swecos projektingeniører og faglige specialister – og har en central rolle i at sikre, at projekterne leveres i overensstemmelse med aftalte mål, rammer og forventninger. Du bliver tilknyttet et fagligt miljø med base i Jylland eller på Fyn og indgår i tætte samarbejder med kolleger i hele landet.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Ledelse og styring af projekter inden for planlægning, projektering og udvikling af renseanlæg
  • Koordinering af tværfaglige teams og sikring af sammenhæng mellem tekniske leverancer
  • Løbende dialog med kunder og myndigheder, herunder håndtering af tilladelser og interessentkrav
  • Faglig sparring om procesvalg, optimering og fremtidige rensekrav
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale, tekniske beskrivelser og beslutningsgrundlag
  • Bidrag til opbygning og fastholdelse af kunderelationer samt identificering af nye projektmuligheder

Om dig

Du er en projektleder, der trives med ansvar og har blik for både helhed og detaljer. Du formår at skabe struktur i komplekse sammenhænge og har en naturlig autoritet, der bygger på faglighed, tillid og samarbejde. Samtidig har du forståelse for kundernes forretning og kan omsætte tekniske løsninger til værdi for både kunde og samfund.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet maskin‑ eller procesingeniør
  • Har +10 års erfaring inden for spildevandsområdet – fx fra rådgivning, industri eller forsyning
  • Har erfaring med ledelse af tekniske projekter og samarbejde med eksterne interessenter

Derudover har du erfaring med eller kendskab til:

  • Myndighedsprocesser, herunder udlednings‑ og tilslutningstilladelser
  • Projektering og procesforståelse for offentlige renseanlæg
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og tekniske kravspecifikationer
  • Tværfagligt samarbejde og koordinering i større projekter
  • Opbygning og vedligeholdelse af professionelle relationer og netværk

Kan du se dig selv som en del af Sweco?  

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Transforming Society Together

Sweco plans and designs tomorrow’s sustainable communities and cities. With the collective knowledge of our 23,000 architects, engineers and other experts we work together with our clients to facilitate the green transition, maximise the potential from digitalisation and strengthen the resilience of our communities. Sweco is Europe’s leading architecture and engineering consultancy, with sales of approximately SEK 31 billion (EUR 2.7 billion) in 2024. The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

Marianne Halkjær

Chef for Vand og Klima, Midt- og Nordjylland
Kvinde i sort hvid med sort blazer på grå baggrund

Signe Kofod Jensen

Recruitment Consultant

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link