0 af 0 for ""

Projektleder til tværfagligt team

Ansøgningsfrist

2024-11-18

Jobtitel

Projektleder

Lokation

Aarhus

Projektleder søges til tværfagligt team – Byg fremtiden med os!

Er du passioneret omkring det tværfaglige og bæredygtige byggeri og har du fagligheden i orden inden for bærende konstruktioner? Vi søger lige nu en erfaren konstruktionsingeniør, der har ambitioner om at udvikle sig til projektleder og kan drive innovative projekter fra idé til færdiggørelse.  Du vil være ansvarlig for projektstyring og sikring af høj standard i alle faser.

Hos Sweco arbejder vi på en masse spændende projekter, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd. Vi arbejder tværfagligt, og du bliver en del af et socialt miljø, hvor faglig sparring er højt prioriteret. Derudover vil du også opleve en social kultur med fredagsbarer, studieture og andre sociale tiltag, der er med til at skabe et godt sammenhold på tværs af fagligheder og forretningsområder.

Vi søger en projektleder til Byggeriafdelingen i Aarhus

Lige nu søger vi en konstruktionsingeniør, der ser sit næste skridt i karrieren som projektleder. Du bliver en del af Byggeri Vest, hvor vi skaber attraktive og velfungerende byggerier, der er sunde og trygge at bo og opholde sig i. Ligeledes sikrer vi, at byggeriet er gennemtænkt i forhold til indeklima, dagslys, akustik, bæredygtighed, tekniske installationer og brandforhold samt den efterfølgende bygningsdrift. Som førende inden for integreret rådgivning arbejder vi tæt sammen med vores arkitekter på både offentlige og private byggerier. Som projektleder skal du besidde den tværfaglige rolle det er at skabe et projekt.

Dine arbejdsopgaver

Som projektleder vil du bl.a. blive ansvarlig for at:

  • Sikre gennemførelse af vores projekter i forhold til aftalt tid, omfang og økonomi
  • Lede og motivere projektteamet
  • Proaktiv planlægning i forhold til projektdeadlines og delafleveringer
  • Overblik over bemandingen til projektet og den daglige ledelse
  • Medvirkende i tilbudsprocesser, og under kontraktforhandlinger
  • Sikre vidensdeling, bl.a. igennem interne netværk
  • Sikre løbende afrapportering til ledelsen

Om dig

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant uddannelse indenfor byggeri og har +5 års erfaring som konstruktionsingeniør
  • Har konstruktionsværktøjskassen i orden
  • Er en dygtig planlægger, er selvkørende og er løsningsorienteret
  • Erfaring indenfor rådgiverbranchen – nok til, at du har styr på projekternes forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer, inden de finder sted

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 18.11.2024.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Kitha på mail: kithafuglsig.frausing@sweco.dk eller på tlf. nr. +45 2811 2299

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link