Projektleder til fleksible energiteknologier
Har du erfaring med fleksible energiteknologier og blik for både forretningen, teknikken og kundens behov? Vil du være med til at udvikle Swecos rådgivning inden for fleksible teknologier og skabe nye projekter gennem stærke kunderelationer?
Energilagring og fleksible teknologier får en stadig vigtigere rolle i fremtidens energisystem. Energilagring herunder BESS kan bidrage til at balancere produktion og forbrug, understøtte sektorkobling og skabe bedre udnyttelse af vedvarende energi. Samtidig stiller projekterne høje krav til blandt andet myndighedsbehandling, brandsikkerhed, nettilslutning og styring af batterierne.
I Sweco Energi arbejder vi med integreret rådgivning på tværs af energisystemet. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kommerciel forståelse går hånd i hånd med teknisk specialistviden. Vi arbejder i en decentral struktur med korte beslutningsveje, faglig sparring og mulighed for at præge både projekterne og udviklingen af vores ydelser.
Vi søger en erfaren profil, der kan være med til at positionere Sweco yderligere inden for batterier og energilagring. Vi ser gerne at du har erfaring fra en energiproducent, en projektudvikler, en teknologileverandør eller en rådgivende virksomhed, hvor du har arbejdet med udvikling og realisering af energiprojekter.
Om stillingen
Som senior kommerciel projektleder får du en central rolle i at udvikle kunder, projekter og rådgivningsydelser inden for fleksible teknologer og BESS. Du bliver kundens indgang til Sweco og får ansvar for at omsætte behov og muligheder til konkrete projekter, tilbud og samarbejder.
Du behøver ikke være specialist i alle tekniske discipliner. Til gengæld skal du forstå batteriprojekternes væsentligste tekniske og kommercielle sammenhænge og kunne bringe de rette fagpersoner i spil. Rollen kræver, at du både kan skabe tillid i markedet og sikre struktur, fremdrift og kvalitet i projekterne.
Dine primære opgaver vil være:
- Udvikle og vedligeholde relationer til energiproducenter, projektudviklere, forsyningsselskaber og øvrige aktører på energimarkedet.
- Identificere nye projektmuligheder og omsætte kundernes behov til relevante rådgivningsydelser, tilbud og aftaler.
- Lede BESS/varmepumpe/energilagrings-projekter fra de indledende analyser og business cases til myndighedsbehandling, projektering og realisering.
- Koordinere Swecos fagligheder inden for blandt andet el, brand, miljø, myndighedsforhold, nettilslutning og energiplanlægning.
- Rådgive kunder om sektorkobling, batteristyring og batteriernes samspil med produktion, forbrug og det øvrige energisystem.
- Sikre styring af projekternes økonomi, tid, kvalitet, risici og kommercielle rammer.
- Bidrage til udviklingen og synliggørelsen af Swecos ydelser inden for batterier og energilagring.
Om det gode match
Du trives i krydsfeltet mellem forretning, teknik og projektledelse. Du er opsøgende og engageret i dialogen med kunderne og formår at opbygge tillidsfulde relationer. Samtidig arbejder du struktureret og kan samle interne og eksterne parter om fælles mål.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med kommerciel projektledelse, forretningsudvikling eller salg af komplekse energi- og rådgivningsprojekter.
- Har erfaring med batterier, BESS eller beslægtede områder inden for energiproduktion, energilagring, vedvarende energi eller forsyning.
- Forstår de centrale problemstillinger inden for myndighedsbehandling, brandsikkerhed, nettilslutning og realisering af batteriprojekter.
- Kan drive kundedialog og præsentere løsninger på en tydelig, troværdig og imødekommende måde.
- Har erfaring med at lede tværfaglige projekter og inddrage specialistviden på de rette tidspunkter.
- Har kommerciel forståelse og kan udvikle tilbud, samarbejder og kunderelationer med blik for både kundens og Swecos forretning.
- Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk.
Det er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har erfaring med sektorkobling, energimarkeder, styring og optimering af batterier eller analyseværktøjer som EnergyPRO.
Kan du se dig selv som en del af Sweco Energi?
Så send dit CV og andre relevante dokumenter via linket. Vi inviterer til samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

Signe Kofod Jensen
Rekrutteringspartner