Projekt-/projekteringsleder til almene boliger
Vil du være med til at udvikle og realisere bæredygtige og velfungerende løsninger inden for almene boliger? Og motiveres du af at tage ansvar for projekteringsledelse i komplekse byggeprojekter, hvor kvalitet, samarbejde og fremdrift er afgørende? Så er du måske vores nye projekt-/projekteringsleder.
Stærk projekteringsledelse i komplekse boligprojekter
Du bliver en del af vores tværfaglige miljø, hvor arkitekter, ingeniører og specialister arbejder tæt sammen om at skabe helhedsorienterede løsninger. I rollen som projekt-/projekteringsleder får du en central position i projekternes tidlige faser, hvor du sikrer struktur, koordinering og fremdrift gennem hele projekteringsforløbet.
Vi arbejder med projekter inden for almene boliger, hvor der stilles høje krav til samarbejde, overblik og evnen til at balancere økonomi, kvalitet og tidsplaner. Her får du mulighed for at sætte dit præg på projekter, der gør en reel forskel for beboere og byer.
Dine arbejdsopgaver
Som projekt-/projekteringsleder vil du blandt andet have ansvar for:
- Projekteringsledelse og koordinering af rådgiverteamet
- Planlægning og styring af projekteringsforløb
- Sikring af kvalitet, fremdrift og beslutningsprocesser
- Koordinering med bygherre, boligorganisationer, entreprenører og øvrige interessenter
- Økonomi-, tids- og risikostyring
- Deltagelse i møder, afrapportering og opfølgning
- Sikring af sammenhæng mellem projekt, budget, tid og kvalitet
Din profil
Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt og minimum 5 års erfaring inden for det almene boligområde.
Vi ser, at du har solid erfaring med projekteringsledelse og er vant til at drive projekter i samarbejde med mange forskellige aktører. Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og trives i en rolle med stort ansvar og tæt dialog med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har dokumenteret erfaring fra almene boligprojekter
- Er stærk i projekteringsledelse og tværfaglig koordinering
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Er løsningsorienteret og kan skabe fremdrift i komplekse processer
- Har fokus på kvalitet, tid og økonomi
Lyder det som noget for dig?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, så kontakt Patrick Lauridsen på mail: patrick.lauridsen@sweco.dk. Klik på linket forneden for at sende os dit CV og andre relevante dokumenter hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com