Kommerciel projektleder til Vej & Mobilitet
Har du erfaring med trafik- eller mobilitetsplanlægning, og vil du kombinere din faglighed med projektledelse, kunderelationer og udvikling af markedet?
I Vej & Mobilitet leverer vi rådgivning i alle faser af infrastrukturprojekter – fra de første analyser og planer til projektering, udbud og realisering. Vores kompetencer spænder blandt andet over trafikplanlægning, mobilitetsplanlægning, trafikanalyser, kapacitetsberegninger, trafiksikkerhed samt geometrisk design og dimensionering.
Vi søger nu en eller to nye kollegaer, som kan være med til at udvikle vores aktiviteter i Jylland. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi prioriterer faglig sparring, integreret rådgivning og tværfagligt samarbejde.
Om stillingen
Som projektleder får du en central rolle i vores projekter og i den fortsatte udvikling af vores kunderelationer. Du rådgiver kunder, leder projekter og bidrager aktivt til at identificere nye muligheder i markedet.
Rollen kræver, at du trives med en bred kontaktflade og selv tager initiativ til dialog, møder og nye samarbejder. Samtidig skal du kunne skabe struktur og fremdrift i projekterne og sikre, at vores løsninger lever op til kundernes behov og vores faglige kvalitetskrav.
Dine primære opgaver vil være:
- Lede og koordinere projekter inden for trafik- og mobilitetsplanlægning med fokus på kvalitet, økonomi, ressourcer og tidsplan.
- Rådgive kunder om trafikplanlægning, mobilitetsløsninger og geometriske forhold.
- Udvikle og vedligeholde tillidsfulde kunderelationer gennem tæt dialog og forståelse for kundernes behov.
- Tage initiativ til kontakt, møder og samarbejder med både eksisterende og potentielle kunder.
- Bidrage til tilbudsarbejde, herunder udvikling af løsningsforslag, projektorganisation og fagligt indhold.
- Koordinere leverancer og faglige grænseflader i tværfaglige projektteams.
- Bidrage til udviklingen af vores faglige ydelser og markedsposition i Vestdanmark.
Der er mulighed for, at ansvarsområderne kan tilpasses, hvor vi sammen kan tale om hvordan rollen bedst muligt kan formes efter dine interesser og kompetencer samt vores behov. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage aktivt til vores fortsatte udvikling i Vestdanmark.
Om det gode match
Du er en relationsskaber, som trives med både faglige opgaver, projektledelse og kundekontakt. Du tager ansvar for at skabe fremdrift og venter ikke nødvendigvis på, at andre tager det første skridt. Samtidig arbejder du samarbejdsorienteret og har blik for, at de bedste løsninger bliver skabt i fællesskab med kunder og kolleger.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund som eksempelvis civilingeniør, diplomingeniør, trafikplanlægger eller mobilitetsplanlægger.
- Har minimum fem års erfaring med trafik-, vej- eller mobilitetsprojekter, gerne fra rådgiverbranchen.
- Har solid erfaring med trafikplanlægning, mobilitetsplanlægning og geometriske problemstillinger.
- Har erfaring med projektledelse og kan skabe overblik, fremdrift og tydelig forventningsafstemning.
- Har kommerciel forståelse og interesse for at udvikle kunderelationer og nye opgavemuligheder.
- Kommunikerer klart og professionelt med kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
- Arbejder selvstændigt og tager initiativ til dialog, møder og opfølgning.
Det er ikke et krav, at du allerede har haft formelt markedsansvar. Det vigtigste er, at du har lyst til at bringe dine relationelle kompetencer i spil og være med til at styrke samarbejdet og vores kundeorienterede aktiviteter.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så send os din ansøgning og dit CV via linket. Vi inviterer til samtaler løbende og anbefaler derfor, at du ansøger hurtigst muligt.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

Rikke Hjorth
Rekrutteringspartner