Frontendudvikler til Sweco Digital
Vil du bygge og være med til at modernisere frontenden på en platform, som kommuner og forsyningsselskaber bruger i deres daglige arbejde?
Vi søger en stærk frontendudvikler med erfaring med Vue og JavaScript/TypeScript, som har lyst til både at udvikle nyt og forbedre en etableret løsning Du trives med at arbejde i en eksisterende kodebase og motiveres af at gøre den bedre gennem løbende modernisering og refaktorering.
Du bliver en vigtig del af et lille og erfarent team, hvor du får mulighed for at præge både den tekniske udvikling, kodebasen og produktet.
Om rollen
Du bliver en del af afdelingen Product & Technology i Sweco Digital, hvor vi udvikler digitale produkter og løsninger, der blandt andet understøtter den grønne omstilling og udviklingen af mere bæredygtige byer og samfund.
Du bliver en del af teamet bag Spatial Suite, en webbaseret GIS-platform, som bruges af kommuner og forsyningsselskaber. Platformen hjælper vores kunder med at arbejde med kort, geodata og offentlige data som en integreret del af deres daglige opgaver.
Som frontendudvikler kommer du til at arbejde med både af nyudvikling, modernisering og vedligehold. Du kommer til at bygge nye features og samtidig være med til løbende at forbedre og modernisere den eksisterende løsning.
Vi arbejder pragmatisk med vores produkter og teknologi og udforsker løbende nye måder at udvikle software på, herunder AI og agentbaseret udvikling. Det gør vi med fokus på kvalitet, maintainability og løsninger, der skaber værdi for brugerne.
Dine ansvarsområder
Som frontend-udvikler på Spatial Suite vil du:
- Udvikle nye features i Vue og JavaScript/TypeScript.
- Videreudvikle og modernisere den eksisterende frontend og kodebase
- Arbejde med refaktorering, fejlfinding og løbende tekniske forbedringer
- Samarbejde tæt med teamet om afklaring, prioritering og implementering af nye funktioner.
- Bidrage med din faglighed og dele viden på tværs af teamet
- Hvis du har interesse for det, på sigt arbejde bredere med backend, integrationer og arkitektur.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har stærke frontendkompetencer og praktisk erfaring med Vue
- Har solid erfaring med JavaScript og/eller TypeScript.
- Har erfaring med at arbejde i eksisterende og komplekse kodebaser.
- Har en solid forståelse for softwareudvikling med fokus på kvalitet, struktur og maintainability
- Er nysgerrig, lærer hurtigt og har lyst til at forstå både domænet, produktet og den tekniske løsning
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives i tæt samarbejde med andre.
Det er en fordel, hvis du har:
- Fullstackerfaring, gerne med Java, Maven, Tomcat eller Spring Framework
- Erfaring med GIS og geodata, fx OpenLayers, MapServer eller GeoServer
- Kendskab til danske dataregistre og offentlige datakilder
- Erfaring med modernisering eller refaktorering af eksisterende systemer
- Blik for UX og den gode brugeroplevelse
- Interesse for AI i udviklingsarbejdet, herunder agentbaseret udvikling.
Vi vægter faglighed, nysgerrighed og lysten til at tage ansvar højere end antallet af års erfaring eller kendskab til alle vores teknologier. Du behøver derfor ikke kunne det hele fra dag et. Det vigtigste er, at du har et stærkt fagligt fundament og lyst til at lære produktet og domænet at kende.
Vi tilbyder
Du får en rolle med stor faglig indflydelse og plads til at bringe din frontendfaglighed i spil. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger, hvor der er mulighed for sparring, faglig udvikling og for at påvirke de tekniske løsninger.
Samtidig får du ansvar og mulighed for at præge den videre udvikling af Spatial Suite og være med til at udvikle både produktet og kodebasen.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Development Manager Jimmi Shelbaya Bønnelycke på mail: jimmishelbaya.bonnelycke@sweco.dk.
Upload dit CV og din ansøgning via linket i stillingsopslaget. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com