Skip to content

El-rådgiver til København

Ansøgningsfrist

2026-06-21

Jobtitel

El-rådgiver

Lokation

København

Vil du arbejde med el-tekniske løsninger i eksisterende byggeri og være med til at levere rådgivning på komplekse projekter for nogle af markedets største kunder?

Du bliver en del af divisionen eksisterende byggeri og specialer, hvor vi er førende inden for rådgivning omkring den eksisterende bygningsmasse og drift af installationer. Vi er mere end 300 kolleger, der er kendt for vores markedsledende specialistkompetencer inden for tekniske installationer, bygninger & konstruktioner samt ejendomsudvikling. Vi er i vækst, og vi er stolte af at kunne tilbyde skræddersyede løsninger til vores kunder.

Om afdelingen Renovering & Installationer

I vores afdeling for Renovering og Installationer vil du få muligheden for at arbejde med en bred vifte af anerkendte kunder, herunder virksomheder som Energinet, Forsvaret, Novo Nordisk, DTU, CPH-lufthavn, Region Hovedstaden, Danmarks Radio, ATP Ejendomme, PFA Ejendomme og Carlsbergfondet samt mange flere spændende kunder.

Vi er dedikerede til at levere løsninger, der lever op til de højeste standarder for kvalitet og bæredygtighed. Vores primære mål er at forlænge bygningers levetid gennem effektive og innovative metoder. Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor vores medarbejdere støtter hinanden, deler viden og udvikler færdigheder. Sammen stræber vi efter at levere projekter, der imødekommer og overgår kundernes behov og forventninger.

Om teamet

El-teamet består af 10 erfarne profiler med forskellige faglige baggrunde. Det giver et stærkt fagligt miljø med høj grad af sparring og videndeling.

Teamet er i vækst og arbejder bredt med el inden for eksisterende byggeri, herunder rådgivning, projektering, renovering, fagprojektledelse, teknisk byggeledelse, tilsyn og kvalitetssikring.

Om rollen

Som el-rådgiver indgår du i projekter fra de tidlige afklaringer til udførelse og aflevering. Du arbejder tæt sammen med kunder, kolleger og øvrige fagdiscipliner og er med til at sikre, at løsningerne fungerer i praksis – både teknisk og driftsmæssigt.

En typisk arbejdsdag vil variere, men vil ofte indeholde:

  • dialog med kunder om behov, løsninger og prioriteringer
  • projektering af elinstallationer og udarbejdelse af beskrivelser
  • koordinering med øvrige fag i projekterne
  • deltagelse i møder med kunder, entreprenører og samarbejdspartnere
  • opfølgning på kvalitet, løsninger og fremdrift i projekterne

Der vil være mulighed for at tage ansvar for egne opgaver og projekter i takt med erfaring og interesse.

Faglig profil

Du arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver i parallel. Du bidrager aktivt i samarbejdet med både kolleger og kunder og er komfortabel i dialogen om løsninger og behov. Du er flydende i dansk, skrift og tale.

Du kan arbejde selvstændigt med projekter og er i stand til at analysere problemstillinger og omsætte dem til konkrete løsninger. Samtidig indgår du naturligt i et team, hvor sparring og videndeling er en del af hverdagen.

Der er interesse for en varieret opgaveportefølje, og du bidrager med faglige input til projekterne. Det forventes ikke, at du kan alt fra start, men at du er nysgerrig og tager ansvar for din faglige udvikling i samarbejde med teamet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant baggrund som stærkstrømsingeniør, el-installatør, maskinmester eller tilsvarende
  • har erfaring med bygningsinstallationer, herunder lys- og kraftinstallationer, tavler og gerne CTS/BMS
  • har kendskab til projektering efter DS/HD 60364 og MOLIO BIPS
  • har erfaring med relevante beregningsværktøjer som ABBdoc, DIALux, SIMARIS, PCSCHEMATIC eller PowerFactory
  • kan arbejde struktureret og bidrage aktivt til fremdrift i projekter

Det er ikke afgørende at matche alle punkter, men det forventes, at du kan indgå fagligt i projekter og bidrage til løsninger og kvalitet i leverancerne.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør, Theis Tristan Nielsen på mail: theistristan.nielsen@sweco.dk eller tlf.: +45 9137 7308.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com.

Theis Tristan Nielsen

Afdelingsdirektør for Renovering & Installationer

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link