Chefbyggeleder til store spændende byggeprojekter på Sjælland
Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde på spændende byggeprojekter på Sjælland? Så er du måske vores nye chefbyggeleder, som vi søger til større og komplekse byggeprojekter i hele udførelsesfasen på Sjælland, med tilknytning til vores kontor i Ørestaden.
Vi har travlt i vores afdeling for byggeledelse, og der er udsigt til endnu flere nye, spændende opgaver. Som chefbyggeleder vil du blive en del af en stor afdeling for Byggeledelse og Arbejdsmiljø – i alt ca. 50 kolleger fordelt på 4 teams. Byggeledelse beskæftiger i dag ca. 30 dygtige og engagerede medarbejdere. Du vil blive en del af et af vores byggeledelsesteams og blive en del af et stærkt og fagligt landsdækkende netværk. I kraft af afdelingsfællesskabet mellem fagområderne byggeledelse og arbejdsmiljø får du god mulighed for en bred faglig sparring blandt alle dine kolleger i afdelingen.
Vores afdeling for byggeledelse bistår kunden og varetager alle udførelsesaspekter i byggeriet på alle typer af bygge- og anlægsprojekter. Vi sikrer, at entrepriserne gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen, budgettet, aftalt kvalitet samt håndtering af uforudsete forhold – alt sammen i samarbejde med fagtilsyn, projektopfølgning og projektledelse.
Vi sætter udvikling af den enkelte højt og har vores egen projektlederuddannelse, stærke faglige netværk og løbende kurser, så vi holder os skarpe.
Professionel byggeledelse
I teamet arbejder vi målrettet med professionel byggeledelse. Vi er i øjeblikket ansvarlige for byggeledelse på flere store og markante byggerier, såsom kapacitetsudvidelse for Novonesis, den nye bydel Fælledby på Amager, Generationernes Hus i Nivå, NordØ-projektet, renovering af Danmarks Nationalbank og mange flere.
Som chefbyggeleder vil du sammen med det øvrige byggeledelsesteam fungere som bindeled mellem kundens vision og den vellykkede implementering på store og komplekse bygge- og anlægsprojekter på tværs af Sjælland. Dine ledelsesevner og evner til at håndtere projektets interne og eksterne interessenter er afgørende for et succesfuldt projektforløb.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Lede byggeledelsesteamet bestående af byggeledere, cost managere, plannere og assistenter
- Ansvar for planlægning og ledelse af byggefagene i projektet, herunder byggemøder, økonomistyring og teamledelse
- Sikre effektiv kommunikation og samarbejde med bygherre, entreprenør, interne og eksterne rådgivere gennem hele udførelsesfasen
- Varetage alle udførelsesaspekter i byggeriet og sikre, at projekterne gennemføres i henhold til tidsplaner, risikostyring, budgetter, kvalitetskrav og dokumentation
- Afrapportering til baglandet og bidrage til tilgangen af nye kunder og projekter
Dit ansættelsessted bliver på vores kontor i Ørestaden, men du vil til dagligt sidde på den eller de byggepladser, som du er tilknyttet afhængigt af dine opgaver, og derfor må det forventes, at du har kørekort og bil.
Om dig
Vi forestiller os, at du kommer med en dyb og bred viden om byggeri, opnået gennem projektarbejde inden for bygge- og/eller anlægsprojekter fra enten entreprenør-, rådgiver- eller bygherresiden.
Dine kvalifikationer inkluderer:
- Betydelig erfaring med byggeledelse af større projekter, hvor du har arbejdet tæt på udførelsesmæssige og aftalemæssige udfordringer.
- Stærke kommunikative evner, der gør dig i stand til at viderebringe og synliggøre resultaterne af planlægningen til både kollegaer og kunder.
- Evne til at lytte og forstå kundernes behov, samtidig med at du bevarer overblikket, selv i tilspidsede situationer.
- En holistisk tankegang, der gør det muligt for dig at prioritere dine opgaver effektivt.
Hertil forstår du at motivere teamet og skabe en holdånd, der sikrer, at I når jeres mål. Du agerer proaktivt og besidder gennemslagskraft i din beslutningstagning og kommunikation, som kan være på både dansk og engelsk. Du er forudseende og strategisk tænkende, ligesom du har masser af engagement og fokuseret på at nå de aftalte mål og resultater.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Niels Christensen, teamchef byggeledelse på tlf.: +45 54550434 eller niels.christensen@sweco.dk alternativt Brian Geppert, teamchef byggeledelse på tlf.: +4542821962 eller brian.geppert@sweco.dk.
Brug linket for at sende dit CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 25. maj 2025. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.