
Bæredygtighedsydelser
Social værdiskabelse
Social værdi for samfund og interessenter
Social værdiskabelse er et bredt begreb, der dækker både behovsafklaring og dokumentation af brugeradfærd, indeklima, arbejdsmiljø og evaluering. Uanset om I bygger en helt ny bygning, om I er i gang med en større ombygning, eller om I ønsker at omstrukturere indretningen af lokaler, I allerede har i brug, er det centralt inden projektopstart at kortlægge den eksisterende sociale værdiskabelse, og om der er fremtidige ønsker til forandring i samspillet mellem bygning, det byggede miljø og dets brugere.
Sammen bryder vi de overordnede målsætninger ned i en række delmål, der vurderes og prioriteres i forhold til betydning for den overordnede målsætning og projektets mulighedsrum. Både målsætning og konkrete delmålsætninger sammenfattes i en social målsætning og plan for implementering, evaluering og opfølgning.
Værdi for projektet
Gennem målrettede tiltag for social værdiskabelse fremmer vi den konstruktive dialog og engagementet i projektet, samtidig medat konfliktpotentialerne reduceres. Projektet optimeres ligeledes ved at skabe størst mulig social værdi både lokalt, regionalt og eventuelt nationalt.
Leverancer
- Social foranalyse fx gennem interessentkortlægning, interviews, brugersurveys og aktørworkshops
- Borgerinddragelsesprogrammer, informationsindsatser og kommunikationsstrategier
- Udbudskrav til blandt andet sociale klausuler
- Plan for Social Commissioning og ibrugtagningsaktiviteter
Social Commissioning
I kan indledningsvist i projektet få hjælp til at fastlægge jeres sociale målsætninger for et byggeri, herunder ønsker til ibrugtagningsprocessen. Målsætningerne omsættes til specifikke krav og kan følge projektet som en del af bæredygtighedsprogrammet og udbudsmaterialet.
Social Commissioning understøtter sammenhængen mellem bygningens fysiske rammer og bygningens tilsigtede sociale værdiskabelse og kan forankres i praksis gennem planlægning og facilitering af et ibrugtagningsforløb med kommende brugere. I form af information og workshops i interessentnetværket, inddrages alle aktører i den sociale målsætning og de understøttende designvalg. Derudover får I rådgivning, så I selv kan komme videre med den forestående realisering og drift.
Brugerproces i designfasen
I designfasen udvikler rådgivergruppen en række fremtidige løsningscenarier, der løbende afprøves med jer og interessenterne baseret på erfaringer fra de eksisterende rammer og fremtidige ønsker jf. den sociale målsætning. I en iterativ proces omdannes den sociale målsætning til konkrete bygbare løsninger og processer, der munder ud i et bygbart og implementerbart projekt.
Evaluering af sociale effekter: Lever din bygning op til projektets fastlagte målsætninger efter ibrugtagning?
Efter ibrugtagning af jeres bygning kan vi tilbyde en gennemgang af jeres bygnings ydeevne og komfort. Gennemgangen omfatter typisk indsamling af data om brugernes tilfredshed, bygningens energiforbrug, indeklima og andre relevante faktorer og har til formål at identificere eventuelle problemer eller områder, der kan forbedres.
Gennemgangen er baseret på ”Sociale målsætninger efter indflytning”, som blandt andet er identificeret og monitoreret på baggrund af aktørers bekymringer, ideer og potentialer gennem projektets faser. Det er væsentligt med denne indledende kortlægning for, dels at sikre et ejerskab hos de forskellige aktører, dels et fokus på punkterne fra den sociale målsætning. Eventuelle justeringer og tilpasninger udføres i form af en mindre ombygning af lokaler eller et justeret indretningsprojekt.
Leverancer
- Kortlægning af interessentnetværk
- Afklarende workshopforløb for bygherre
- Social målsætning og plan for implementering og evaluering
- Kortlægning og evaluering i forhold til målsætning, inden projektstart (Pre Occupancy evaluation)
- Surveys blandt en stor bruger- og interessentgruppe
- Kvalitative strukturerede interviews med repræsentativt udvalgte grupper/ personer
- IoT sensor måling af brugsmønstre og indeklima
- Observation
- Brugerproces i designfasen
- Social Commissioning/Ibrugtagning
Kontakt vores ekspert for nærmere information

Niels Toft
Chef CoLab og Bæredygtighed