Skip to content

Kreativ leder til Transformation

Ansøgningsfrist

2026-11-22

Jobtitel

Kreativ leder til Team Transformation

Lokation

Storkøbenhavn

Vil du stå i spidsen for kreative og værdiskabende løsninger, der transformerer eksisterende bygninger og skaber nye muligheder for mennesker, organisationer og samfund? Sweco søger en erfaren arkitekt med høj faglighed, stærk forståelse for transformation og renovering samt et kommercielt blik for at udvikle både projekter, kunder og kolleger.

Vi søger

Som Kreativ leder for Transformation bliver du en central del af vores arkitektforretning. Du får ansvar for at sætte den faglige og kreative retning for holdets arbejde med transformation, renovering og udvikling af den eksisterende bygningsmasse

Du bliver både faglig sparringspartner, idéskaber og relationsskaber. Med din erfaring og arkitektfaglige tyngde brænder du for at udvikle løsninger, der forener arkitektonisk kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed, og være en tydelig stemme udadtil, der tager stilling og bidrager til debatten om fremtidens transformation.

Rollen kræver, at du kan navigere sikkert mellem vision, strategi og konkrete projekter, og at du motiveres af at skabe resultater sammen med andre.

Dine arbejdsopgaver

Du får blandt andet ansvar for at:

  • Sætte den arkitektfaglige retning for transformationsteamet og sikre høj kvalitet på tværs af projekter.
  • Drive den arkitektoniske udvikling fra de tidlige idéfaser til realisering med fokus på transformation, renovering og genanvendelse.
  • Være faglig sparringspartner for teamet og bidrage til at udvikle kompetencer, kultur og arbejdsmetoder.
  • Skabe stærke relationer til kunder, samarbejdspartnere og kolleger på tværs af Sweco.
  • Identificere nye markedsmuligheder og bidrage til tilbud, konkurrencer og udvikling af forretningen inden for transformation og renovering.

Om dig

Du er uddannet arkitekt og har flere års erfaring fra rådgiverbranchen, arkitektvirksomhed eller en tilsvarende rolle. Du har en solid portefølje og dokumenteret erfaring med transformation, renovering og udvikling af eksisterende byggeri.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har høj arkitektfaglighed, et stærkt konceptuelt blik og evnen til at omsætte komplekse problemstillinger til klare løsninger.
  • Har erfaring med at lede eller drive projekter, kreative processer og tværfagligt samarbejde.
  • Har god forståelse for byggeriets realiteter, herunder økonomi, teknik, myndighedsforhold og gennemførelse.
  • Har kommerciel forståelse og blik for kundernes behov, forretning og nye markedsmuligheder.
  • Er en tydelig kommunikator, der motiveres af at udvikle andre og skabe resultater gennem et team.

Som person er du nysgerrig, engageret og ambitiøs på arkitekturens vegne. Du formår at kombinere visionært udsyn med praktisk gennemslagskraft og har lyst til at være med til at sætte retningen for Swecos arbejde med transformation.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Sidste ansøgningsfrist er d. 22. november. Vi inviterer til samtaler løbende, så vent ikke for længe med at ansøge.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Louise Steffensen på mail louise.steffensen@sweco.dk

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

Louise Steffensen

Louise Steffensen

Afdelingschef for Privat, Østdanmark

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.