Skip to content

Elteknisk projektleder til eksisterende byggeri i København

Ansøgningsfrist

2026-11-01

Jobtitel

Elteknisk projektleder

Lokation

København

Vil du kombinere din eltekniske viden med ansvar for projekter, kunder og samarbejdet på tværs af fag? Hos Sweco får du mulighed for at drive projekter, der udvikler eksisterende bygninger og får deres installationer til at fungere i praksis.

Vi søger en elteknisk projektleder til vores afdeling Renovering & Installationer i København. Du får ansvar for at omsætte kundernes behov til konkrete løsninger og sikre fremdrift fra de første afklaringer til aflevering. Du kommer tæt på både de tekniske beslutninger og de mennesker, der skal få projektet til at lykkes.

Et fagligt fællesskab med plads til dine ambitioner

Du bliver en del af teamet El & Sikring med 8 kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder med rådgivning, projektering, renovering, fagprojektledelse, teknisk byggeledelse og tilsyn. Sparring og videndeling er en del af hverdagen, og vi hjælper hinanden med at finde løsninger.

Teamet hører til Renovering & Installationer i divisionen Eksisterende Byggeri og Specialer. Her arbejder vi på tværs af fag for at udvikle og forlænge levetiden på eksisterende bygninger. Afdelingens kunder omfatter blandt andre Danmarks Radio, DTU, Region Hovedstaden, ATP Ejendomme og Carlsbergfondet.

Hos os får du mulighed for at udvikle både din eltekniske faglighed og din projektledelse. Du får indflydelse på projekternes løsninger og et fagligt miljø, hvor du kan drøfte beslutninger, dele erfaringer og lære af andre.

Projekter med elteknikken som omdrejningspunkt

Du bliver projektleder på en bred vifte af opgaver inden for eksisterende byggeri. Projekterne har et elteknisk tyngdepunkt og løses ofte i tæt samarbejde med afdelingens øvrige fagdiscipliner.

Du bidrager blandt andet til opgaver på vores rammeaftaler og får en central rolle i at sikre sammenhæng mellem kundens forventninger, de tekniske løsninger og projektets leverancer.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Lede projekter og koordinere projektteamets arbejde gennem de relevante faser
  • Følge op på projektets økonomi, tidsplan og kvalitet
  • Afklare behov, løsninger og prioriteringer sammen med kunden
  • Sikre koordinering mellem el og de øvrige fagdiscipliner
  • Bidrage med elteknisk rådgivning og kvalitetssikring af projektets løsninger
  • Håndtere ændringer og udfordringer, så projektet kommer videre på et afklaret grundlag

Din faglige viden hjælper dig med at stille de rigtige spørgsmål og vurdere løsningerne. Samtidig har du kolleger at sparre med, når opgaverne kræver specialistviden.

Du tager ansvar og får samarbejdet til at fungere

Du har en relevant baggrund som elinstallatør, maskinmester, stærkstrømsingeniør eller tilsvarende og erfaring med elinstallationer i bygninger.

Du har gerne arbejdet med projektledelse hos en rådgiver, entreprenør eller bygherre. Måske har du allerede ansvar for egne projekter. Måske har du ledet større faglige leverancer og er klar til at tage et bredere projektansvar.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Kan omsætte tekniske problemstillinger til løsninger og tydelige næste skridt
  • Arbejder struktureret og følger op på aftaler og leverancer
  • Tager initiativ, når noget kræver afklaring eller handling
  • Skaber et godt samarbejde med kunder, kolleger og øvrige projektparter
  • Kender dine styrker og bruger sparring aktivt, når der er behov for det

Dit faglige fundament kan eksempelvis være inden for lys og kraft, tavler eller renovering af eksisterende elinstallationer. Du behøver ikke kende alle vores projekttyper og værktøjer fra start. Det afgørende er, at du kan bidrage fagligt og har lyst til at udvikle dig som projektleder.

Du kommunikerer klart på dansk, både mundtligt og skriftligt.

Skal vi tale om mulighederne?

Send dit CV og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Vi inviterer løbende til samtaler og glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med, og hvad du gerne vil udvikle dig inden for.

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Mads Bagger Højbjerg – Teamchef på 30326978 eller madsbagger.hojbjerg@sweco.dk.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link