Undervisning

Vi skaber fleksible og trygge rammer for leg, læring og fritid til alle aldre

Gennem flere år har vi tegnet og transformeret daginstitutioner, skoler, gymnasier og videregående uddannelser, som inspirerer til samvær og læring og understøtter det gode undervisnings- og arbejdsmiljø.

Vi ved, at skoler ikke bare er skoler, men at skoler skal danne trygge rammer for undervisning, læring og trivsel hver eneste dag. Vi har fokus på indeklima, fordi det er afgørende for børn og unges indlæringsevne. Vi arbejder aktivt med dagslysforhold, akustik og materialer, så vores læringsbyggerier er rare og sunde at være i.

En af vores vigtigste opgaver er at skabe langtidsholdbare læringsrum, som over tid kan omformes, så de understøtter pædagogiske ambitioner og krav. Vi stræber efter at indrette fleksible skoler, som i løbet af dagen kan anvendes til flere formål – både til undervisning, SFO og fritidsaktiviteter. På den måde sikrer vi, at vores løsninger holder – ikke bare i dag og i morgen, men også i fremtiden.

Se alle vores undervisnings- og skoleprojekter her

Lundehusskolen København
Lundehusskolen aula
Børnegården Bison Gl. Rye, Skanderborg
Børnehuset Svanen Gladsaxe
Børnehuset Svanen

TRUST – strategiske partnerskab

Den store befolkningstilvækst i København har skabt et kæmpestort behov for flere pladser på kommunens skoler og daginstitutioner – og de eksisterende skoler trænger til fornyelse. Med en byggesektor præget af komplekse og langsommelige processer, konfliktkultur og overskredne budgetter var der behov for nytænkning, hvis opgaven skulle løses med succes.

Københavns Kommunes bygherreenhed Byggeri København (ByK) og TRUST har siden november 2016 haft et strategisk partnerskab og løser en lang række institutions- og skolebyggerier i en fire-årig rammeaftale.

Årets Skolebyggeri 2024: Dybkærskolen Gødvad, Silkeborg
Ny Landbrugsskole Herning

Tillidsbaseret samarbejde

TRUST er skabt af ”modervirksomhederne” Enemærke & Petersen, Nøhr & Sigsgaard, Sweco Architects, DOMINIA, Norconsult, LYTT Architecture og Kragh & Berglund landskab samt en række tilknyttede samarbejdspartnere. Vi har udviklet en samarbejdsform, der er tillids- og interessebaseret og bygger på et gensidigt commitment. Det faste, tværfaglige leverandørteam arbejder tæt sammen på en lang række projekter og deler kontor, så alle de forskellige fagligheder såsom arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter og entreprenører sidder side om side – og der er altid et ledigt bord til vores bygherrer.

Med ByK med TRUST har vi på kort tid skabt en selvstændig organisation og et engageret tværfagligt fællesskab, der arbejder fokuseret på at skabe de bedste rammer for byens børn og unge – til den rette tid og den rette pris.

Social- og Sundhedsskolen Holstebro
SOSU-skolen i Holstebro - Sweco Architects
Talentskolen Herning
Talentskolen - Sweco Architects
Sankt Annæ Gymnasium nye Musikhus København

TJEK kortlægger skolens glemte og gemte rum

Mange danske folkeskoler oplever udfordringer med nedslidte og utidssvarende bygninger, som hverken matcher nye læringsmetoder eller pædagogiske ambitioner. Når de pædagogiske principper ændres, bør de fysiske rammer tilpasses disse ændringer. Men som skole kan det være svært at se mulighederne for forandring, når det handler om det sted, man tilbringer de fleste af ens vågne timer.

I Sweco tilbyder vi arealanalyse af skoler og undervisningsmiljøer for at finde de gemte og glemte rum. Efterfølgende udarbejder vi et skræddersyet idékatalog til netop jeres skole, hvor vi kommer med idéer til forskellige løsninger, der udnytter skolens arealer bedst muligt, og som er i tråd med de behov og ønsker, I som skole har – uanset om det er funktionelle fællesarealer eller det multifunktionelle lokale til Håndværk og Design, som også har plads til 3D-printere, robotter og lasercuttere.

Lundtofte Skole & Kulturcenter Lyngby
Lundtofte Skole og Kulturcenter - Sweco Architects
Dyvekeskolen København
Dyvekeskolen gangareal
VÆKST – Skolen i Sydhavnen København

Peter Kristiansen

Kreativ chef / Undervisning & Fritid Vest / Arkitekt
Johanna Rossbach

Johanna Rossbach

Teamchef for Undervisning, Sweco Architects Øst