0 af 0 for ""

Space planning

Koncepter der understøtter virksomhedens vision og identitet

Spaceplanning er en effektiv metode til at skabe inspirerende, fysiske rammer omkring en organisation. Vi udvikler indretningskoncepter, der kombinerer funktionalitet og æstetik, og som understøtter virksomhedens arbejdsprocesser, identitet og vision.

Se alle vores spaceplanningprojekter her

Arbejde er en aktivitet. Ikke et sted.
Kreativ chef i Sweco Architects Spaceplanning, Mette Gravergaard, har i mere end 20 år arbejdet med spaceplanning, og oplever at flere virksomheder efterhånden har fået øjnene op for, hvor vigtig den gode indretning er for medarbejdernes arbejdsglæde og hvordan genbrug af inventar er med til at understøtte virksomhedens bæredygtighedsprofil og samtidig skabe hjemlighed og identitet.  Læs mere her

ATP Ejendomme København
ATP-huset
Sirius Advokater København
Sirius Advokater
IK Investment Partners København
Ik investment partner mødelokale

Vi er med fra A-Z

Vores team består af dedikerede eksperter inden for arkitektur, grafisk design, sociologi samt produkt- og rumdesign. Det betyder, at vi kan varetage hele processen – fra formulering af virksomhedens behov og visioner til brugerinvolvering og en gennemført indretning med den helt rigtige finish. Vores portfolio dækker indretning af domiciler og kontorer samt hoteller, butikker og restauranter.

Med en helhedsorienteret og styret indsats – og med afsæt i vores mangeårige erfaring – skaber vi et resultat, der ikke bare øger produktiviteten, men også fremmer trivsel, arbejdsglæde og læring hos den enkelte medarbejder. Vi identificerer organisationers adfærdsmønstre, visioner og behov og kombinerer dem i ét designkoncept, som understøtter den fleksibilitet og kreativitet, der kræves af konkurrencedygtige virksomheder.

Metode

Vores løsninger og indretningsprojekter er lige så forskellige som vores kunder, og vi ved, at de bedste indretningsprojekter er designet og indrettet efter de mennesker og organisationer, som skal bruge dem. Vi arbejder derfor med ni steps, som sikrer en effektiv og grundig proces, hvor vi ved, at alle aspekter af et godt og vellykket spaceplanning-projekt bliver prioriteret – fra klarlægning af visioner og brugerinvolvering til designkoncept og færdig aflevering.

Visioner og rollefordeling

Vi lærer jeres virksomhed at kende, så vi kan formulere de rigtige visioner og succeskriterier for projektet og i samarbejde med ledelsen fastlægge roller og ansvar. Ledelsesengagement er en afgørende forudsætning for en god proces, og vi hjælper med at klarlægge, hvem der har beslutningsmandat, og hvem der bør involveres i processen.

Behovsafdækning

I denne fase er vi inde i maskinrummet på organisationen, hvor vi indsamler viden til at forankre projektet. Gennem interviews med ledelse, afdelingsledere og medarbejdere afdækker vi brugernes behov og ønsker. Vi lytter og anerkender, men udfordrer også jeres virksomhed på, at der findes forskellige løsningsmodeller for, hvordan behov kan understøttes.

Brugerinvolvering

Brugerinvolvering er en vigtig metode til at skabe ejerskab og til at opnå en fælles forståelse for forandringsprocessen. Gennem workshops, som vi skræddersyer til jeres virksomhed, hjælper vi medarbejderne med at konkretisere ønsker og behov.

Plandisponering

Med afsæt i vores viden fra workshoppen udarbejder vi et relationsdiagram, og herudfra placeres virksomhedens forskellige funktioner i en plandisponering. Vi får hovedlogistik, arbejdsområder og supportfaciliteter til at gå op i en højere enhed.

Designkoncept

Designkonceptet udarbejdes med udgangspunkt i jeres virksomheds DNA for at sikre en homogen designlinje gennem hele bygningen og herved opnå den optimale underbygning af virksomhedens brand.

Detailindretning

I detailindretningen sikrer vi, at projektets detaljer er på plads, og at lovkrav, el, lys, AV, møblering og indretningskoncept går op i en højere enhed.

Wayfindings

Som en naturlig forlængelse af designkoncept og detailindretning arbejder vi også med at implementere virksomhedens grafiske identitet i indretningen på bl.a. skilte for at sikre, at indretningen understøtter en logisk navigation gennem projektet.

Inventarproces

Vi varetager udbud, kravsspecifikationer, prøvebesøg og dialog med leverandører, og vi udarbejder inventarforslag, som fremlægges for og godkendes af kunden.

Indflytning og implementering

Vi organiserer flyttelogistik og udbud af flytteprocessen. Vi sørger for, at projektet har den rigtige styling og finish og for den endelige implementering af inventar, IT, kunst, dekorationer, specialinventar, grafik samt drift og vedligehold. Vi er med andre ord med til det sidste og sikrer, at medarbejderne finder sig til rette, og at de afgørende, små detaljer kommer på plads til aflevering.

PFA Marina Park København
Marina Park facade
Telia HQ København
Telia HQ Ørestad
Løgismose København
Løgismose
Mette Gravergaard

Mette Gravergaard

Teamchef for Space Planning & Indretning

Vil du vide mere om space planning?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.