Trods lave priser på fossil energi er der fortsat globalt fokus på at fremtidssikre energisystemet, øge brugen af overskudsvarme og omstille til biomasse, vind og sol. Med udgangspunkt i vores kunders ønsker og behov arbejder Swecos eksperter derfor med bæredygtige muligheder fra den tidligste idé til endelig drift. Vi arbejder med Asset Management efter ISO55000 og sætter samtidig en ære i velopførte anlæg, hvor resultatet er en driftssikker, omkostningseffektiv og miljømæssigt bæredygtig energiforsyning.
Sweco er dybt engageret i den bæredygtige energiomstilling, og vores viden om vindenergi baserer sig på mere end 25 års erfaring med onshore og offshore vindenergi kombineret med den position Danmark har opbygget ved at være verdens førende land inden for udvikling og innovation af vindenergi.
Vores omfattende ekspertise inden for vindenergi – onshore og offshore – kombineret med lokal tilstedeværelse på flere markeder gør, at vi kan tilbyde totalløsninger og yde support gennem hele udviklingsprocessen. Som rådgiver hjælper vi ligeledes vores kunder gennem alle faser af vindprojektet: planlægning og tilladelser, projektudvikling, miljøvurdering, design, udbud, tilsyn under opførelse samt styring af drift og vedligehold. Dette bidrager til at minimere risici ved projektet og sikre investeringen.
Vores ydelser spænder bredt, og vi kan i løbet af faserne eksempelvis rådgive i udarbejdelsen af Design Basis, udbud og kontraktforhandling, commissioning og risikostyring. I arbejdet med Design Basis for en og commissioning af en vindmøllepark er der imidlertid behov for tværfaglige kompetencer, hvorfor vi i Sweco trækker på vores brede erfaring og Swecos kompetencenetværk med 14.500 medarbejdere i Europa.
Vores erfaring dækker også projektering af tilhørende arbejder (geotekniske undersøgelser, fundamentarbejder, anlægsarbejder og elarbejder) og er således i stand til at sikre optimal infrastruktur for en vindmøllepark. Opførelse og drift af vindmølleparker påvirker imidlertid omgivelserne – både miljømæssigt og socialt. Sweco vurderer derfor også de miljømæssige og sociale påvirkninger og identificerer mulige løsninger for at sikre et succesfuldt projekt.
Sweco kan hjælpe med:
Oplev nogle af vores projekter inden for energi.