Ekspert: Dynamisk kystbeskyttelse er svaret på et fremtidigt klima, vi ikke kender

Når danske kyst- og fjordbyer de kommende år etablerer løsninger for klimatilpasning og kystbeskyttelse, håber jeg ikke, at byerne vender ryggen til havet og forskanser sig bag diger og barrierer. I Europa er der mange kedelige eksempler på, hvordan et højt værn forhindrer adgangen og skæmmer udsigten til floder, der løber gennem byerne. Skrækeksemplet, for alle os der elsker hav og vand, er Themsen i London, som flere steder er gemt væk bag en høj mur.

Som aktiv sejler og rådgiver om klima- og kystbeskyttelse, tror jeg på, at vi i fællesskab kan finde løsninger, så byen og havet fortsat spiller sammen. Danmark er et lille kystnært land med en lang tradition for at bruge havet til transport, erhverv og fritidsaktiviteter. Derfor er vand og hav en markant del af vores identitet, og det repræsenterer en værdi, som ikke kan overvurderes.

Med de senere års stigende vandstand i havet og hyppigere tilfælde af voldsomme stormfloder, der ødelægger store materielle og uerstattelige værdier, kan jeg godt forstå, at mange kommuner kan være motiveret til at bygge en høj og effektiv barriere mod vandet. Dilemmaet er, at det ’farlige vand’ jo også bringer os værdi og har kvaliteter, som vi skal holde fast i.

Derfor vil jeg argumentere for, at vi i stedet for simple, høje barrierer udvikler stedspecifikke kystbeskyttelsesløsninger, som er dynamiske og kan tilpasses de lokale udfordringer og de klimascenarier, vi løbende opdaterer. Der er ingen tvivl om, at vi skal skabe løsninger, som er klar til den ene dag om året, hvor stormfloden kommer, men vi skal også designe løsningen, så vi resten af året har adgang til det vand, vi alle sammen er draget af.

En anden vigtig pointe, der taler for de dynamiske kystbeskyttelsesløsninger, er, at forudsigelserne om klimaforandringer er behæftet med meget stor usikkerhed. Vi ved, at havene omkring os kommer til at stige, men ikke hvor hurtigt. Og vi har en forventning om, at der sker ændringer i vejrfænomener, men ved ikke præcist hvordan. Derfor er det vigtigt, at vi bygger løsninger, som vi relativt nemt og uden voldsomme omkostninger kan tilpasse det scenarie, vi forhåbentlig bliver bedre og bedre til at forudsige.

Man har gjort sig en del erfaringer med dynamiske løsninger i Holland, og i Danmark er vi ved at få erfaringer med løsninger, der kan dæmme op for stormfloden og med den beslutningsgang, der ligger i at reagere på ændrede forventninger til klimaforandringerne.

Der findes flere dynamiske løsninger. Både i form af barrieresystemer, der rejser sig fra havbunden, når vandstanden stiger, mobile løsninger der opsættes, når der er varsel om stormflod eller mure og diger, der er forberedt til at blive hævet til et højere sikringsniveau, når usikkerheden om den globale havspejlsstigning er mindre.

Det bliver spændende at se de dynamiske løsninger i praksis. Jeg tror, de kan danne skole for, hvordan vi beskytter vores kystbyer og havne på en måde, så vi fortsat kan have glæde og gavn af vandet omkring os mange år ud i fremtiden og samtidig med respekt for den trussel, som stormflod udgør.