Havnegade, København

Sammenbindende promenade langs inderhavnen i København der inddrager og skaber rammer for byens funktioner.

Fakta

Projekt: Havnegade

Rolle: Landskabsarkitekt

Størrelse: 450 meter lang, 26 mio. Kr.

Lokalisering: København

Bygherre: Københavns Kommune

Ansvarlig arkitekt: Frode Birk Nielsen

Beskrivelse

Havnegadeprojektet er en del af den fodgænger- og cyklistvenlige promenade langs København inderhavn. Projektet indeholder bl.a. udsigtspunkter, hvor der er opstillet borde og bænke, så man kan tage picnickurven med og spise med udsigt til vandet. Selve promenaden er delt op i fem mindre områder adskilt af små torvepladser i et mønster af lyse og mørke granitfliser, og langs bolværket kan skibe lægge til.

Der er etableret en åben havnehal bestående af otte søjler, som skal bruges til for eksempel små koncerter og salgsboder til et kommende marked. Foran hallen er der anlagt en bådebro med bænke.

Mellem Niels Juels Gade og Tordenskjoldsgade er der en indhegnet multibane til boldspil, og fra Tordenskjoldsgade til Cort Adlers Gade er der opstillet borde og bænke, så man kan tage picnickurv med og spise med udsigt til vandet, lavendelbede og nyplantede egetræer.

Desuden er der indrettet et aktivitetsområde med fem store trampoliner sat i jordniveau, så man kan hoppe højt uden at være bange for at slå sig.

 

Foto:                                   Mads Frederik