Slagelse Stadion

Projektet har fokus på at skabe gode rammer for de professionelle idrætsudøveres hverdag og arbejdsplads. Anlægget er let at komme til, med god adgang til tilskuerpladser, og et optimalt udsyn mod baneanlægget.

Fakta

Projekt: Slagelse Stadion

Rolle: Arkitekt og landskabsarkitekt



Størrelse: 26 mio. kr.

Lokalisering: Slagelse

Bygherre: FC Vestsjælland

Ansvarlig arkitekt: Morten Toft

Beskrivelse

Sweco Architects har gennemført opgaven vedr. 1200 nye overdækkede tilskuerpladser og en ny bygning på 1.500 m2 med VIP lokaler, omklædningsfaciliteter, administrations- og mødelokaler, klublokaler, tv-studie og presserum. Projektets mål var at gøre Slagelse Stadion klar til et FC Vestsjælland i Superligaen.

Opgaven er vundet i totalentreprise sammen med entreprenørfirmaet Jönsson og ingeniørfirmaet Midtconsult.

Den nye bygning fremstår på en base af beton med to præcise og enkle voluminer – et let og elegant, der vender mod tribunen og banen, med store glasfacader i afstemt kontrast til et tungere og lavere voluminen, der er beklædt med lyse trælister.

Over bygningen ’svæver’ tribunetaget på en flot og enkel stålkonstruktion, båret af en gennemgående søjlerække i stål.