P-hus Nørreportcentret Holstebro

Parkeringshuset har stor transparens, visuel kontakt til omverdenen og et stort dagslysindfald. Udformningen er et dynamisk forløb - et flow, der byder på varierede arkitektoniske oplevelser fra etage til etage.

Fakta

Projekt: P-hus Nørreportcentret Holstebro

Rolle: Arkitekt

Størrelse: 72 mio.kr., 14.000m2

Lokalisering: Holstebro

Bygherre: Dades A/S

Ansvarlig arkitekt: Jørgen Beider

Beskrivelse

Udvidelse af det eksisterende butikscenter. Den nye tilbygning rummer 3000 m2 nyt butiksareal, 10.400 m2 nyt parkeringshus i 3 etager samt penthouseetage med 660 m2 erhvervslejemål.

Bygherren ønskede at skabe et parkeringshus, der med stor transparens giver tryghed for brugerne. Visuel kontakt til omverdenen og et stort dagslys indfald er prioriteret højt. P-huset har et dynamisk forløb - et flow, der byder på varierede arkitektoniske oplevelser fra etage til etage. I husets facader afspejles døgnets rytme. Morgensolens skyggespil og leg. Genskæret af genbobygningernes silhuet.

Den bærende konstruktion er en betonkonstruktion med standard parkeringsdæk. Facaderne fremstår i glas med bæringer i galvaniseret og rustfrit stål. Glaspladerne er 2 lags hærdet glas med en mellemliggende film, hvor den neutrale matte film er gennemgående i kombination med op til 4 lag farvefilm, hvor ved de ønskede farvenuancer opnås.