54 UNGDOMSBOLIGER I SKARPNÄCK

Prisbelønnet projekt, hvor der er skabt billige boliger for unge i en gennemtænkt og indbydende arkitektur. Huset ligger i Skarpnäck udenfor Stockholm og består af 54 lejligheder på 31 m2.

Fakta

Projekt: Ungdomsboliger Brf Läktaren

Rolle: Arkitekt

Størrelse: 31 mio. kr. 1850 m2

Lokalisering: Skarpnäck, Sverige

 

Bygherre: Larken    

Beskrivelse

Sweco Architects har i Skarpnäck opført 54 ungdomsboliger på hver 31m2. Bebyggelsen er på fire etager og orienterer sin vinkelformede plan omkring et gårdrum mod syd, der støder op til frodige naturområde. Bebyggelsen er internt forbundet af udendørs korridorer.

Facaderne er udført i mursten og træ, som fremstår solide og naturlige i forhold til stedets omgivelser. Mod gaden er facaden udført i mursten, mens den mod gården er udført i træ, dette giver en rar stoflighed på korridorerne, hvor beboerne bevæger sig tæt på facaden. Lejlighederne har et særdeles lavt energiforbrug.

De udendørs korridorer er brede og giver mulighed for, at hver beboer kan have egen private balkon. Lejlighederne er udformet med stort fokus på et højt dagslysindhold og mulighed for udsigt mod omgivelserne. Lejlighederne er fleksible og tillader mange forskellige møbleringsmuligheder.

Sweco har forestået konceptudvikling og projektering.