0 af 0 for ""

model af herlev sygehus

Herlev

Udvidelse af Herlev Hospital

Byggeledelse af nyt Kvinde-Barn akutafsnit

Udbygningen af Herlev Hospital omfatter et nyt Kvinde-Barn akutafsnit på 55.000 m2 samt servicebygning, sterilcentral, p-hus og renseanlæg på i alt 20.000 m2.  

Sweco har været byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator på hele byggeriet, som omfattede 30 fag- og storentrepriser og en samlet anlægssum på omkring 2 mia. kr. Projektet er løst i samarbejde med H+ Arkitekter, som underrådgiver til Sweco.  

Lokation
København
Bygherre
Region Hovedstaden
Rådgiverrolle
Byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator
Samarbejdspartner
H+ARKITEKTER
Ydelse
Byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering.
Areal
75.000 m2
Status
Forventes realiseret i 2021

Ud- og ombygning i flere etager

Kvinde-Barn akutafsnittet er et byggeri i fem etager med kælder. Fra gadeplan rejser to kvadratiske basisbygninger af forskellig størrelse sig i to etager og huser intensivafdelinger, operationsstuer, observationsrum, undersøgelsesrum, CT-scannerrum, fødestuer, ambulatorier, kontorer mv. Oven på de arkitektonisk lidt tungere basisbygninger er placeret to cirkulære, transparente bygninger i henholdsvis tre og to etager. De indeholder hver især sengestuer for de patienter, der er akutindlagte.

De to basisbygninger er forbundet med den øvrige del af Herlev Hospital via to forbindelsesbygninger opført i to etager med tilhørende kælder. Kælderen indgår i det overordnede tunnelsystem, hvor også hovedforsyningsledningerne er placeret.

Nord for den eksisterende behandlingsbygning er den eksisterende servicebygning blevet udvidet med yderligere 5000 m2. Den indeholder nu alle forsyningsfaciliteter for det nye Kvinde-Barn afsnit. I forlængelse af servicebygningen er der ligeledes opført en ny fuldautomatiseret sterilfabrik, som leverer til hele regionen sammen med en tilsvarende fabrik placeret på Rigshospitalet. 

På den sydlige del af Herlev Hospital er der også bygget et syv etagers cirkulært p-hus på i alt 5.000 m2 samt en renseanlægsbygning på ca. 500 m2.

Tidlig involvering

Sweco blev allerede inddraget 11 måneder før opstart af det første byggeri. Det betød, at vi kunne påbegynde planlægningen af byggepladsen, analysere arbejdsgange og processer tidligt, ligesom vi kunne kommentere på det udarbejdede projektmateriale allerede i projektforslagsfasen. Vi havde derfor mulighed for at påvirke de endelige løsninger i hovedprojektfasen, så løsningerne blev både bygbare og montagevenlige. Derudover fik vi det bedste grundlag for at arbejde seriøst med udførelsestidsplanerne inden udbud og licitation.

Byggeledelse under fuld drift

Udvidelsen af Herlev Hospital er gennemført mens hospitalet har været i fuld drift. Det har kræver omfattede planlægning og løbende dialog med hospitalsdriften at sikre, at hospitalet ikke blev forstyrret af udførelsen af byggeriet.

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.