H.C. Ørsted TEC

Arkitektens hovedgreb: en hyldest til Ørsted

Det nye H.C. Ørsted Gymnasiet manifesterer sig på en række områder som en hyldest til videnskaben – og til fysikeren, filosoffen og videnskabsmanden, H.C. Ørsted. Det arkitektoniske hovedgreb i det nye tekniske gymnasium udgøres af en stabling af afrundede, rumstore volumener, som bærer en visuel reference til den elektromagnetiske spole. Spolerne, der hver især rummer undervisnings-, fag- og mødelokaler udgør både den indvendige struktur i bygningen og træder samtidig ud i facaden og fletter sig sammen til en helhed. På den måde er der en gennemgående rød tråd i de indvendige rumligheder og i facadens udtryk.

1. Aulaen og auditoriet er skolens centrale omdrejningspunkt – kaldet Ørstedet.

2. Spolerne er skolens faglige omdrejningspukter med faglokaler og møderum.

3. Produktionsgulvet – ét sammenhængende poleret betongulv binder spolerne sammen og leder ud til de omkringliggende udearealer.

4. Skolens cirkulære infrastruktur kredser om de to trappetårne (Polerne) og mødes i skolens hjerte.

5. Udendørs terrasser fortsætter som en naturlig forlængelse af indvendige læringsrum.

6. Spolerne går igen i facadeløsningen og binder bygningens indvendige og udvendige rumligheder sammen til en enhed.

To sider af samme bygning

Karakteristisk for den nye bygning, som Sweco Architects har skabt, er også, at den er forskellig i sit udtryk alt efter hvorfra man nærmer sig. Mod den befærdede Helsingørmotorvej rejser den imposante bygning sig som et vartegn, mens bygningskroppen skalamæssigt brydes ned og inviterer indenfor mod den kommende rækkehusbebyggelse.

Mod øst bruges spolerne til at trappe bygningen ned, mod vest bruges de til at skabe en levende væg – en wonderwall – som skal vække de forbipasserendes nysgerrighed. I det hele taget er nysgerrigheden et gennemgående tema for bygningen; både der skabes hos de studerende i dagligdagen og den som betragteren gerne skal kunne mærke i mødet med bygningen.

Den nye undervisningsbygning skal understøtte den høje faglige vision, som H.C. Ørsted Gymnasiet tilstræber. Her er det ikke nok at levere et gennemsnitligt standardbyggeri – her skal det arkitektoniske greb på en og samme tid favne skolens ambitioner og turde kigge ind i fremtiden med et robust byggeri, som tager læringsrummene omkring de naturfaglige fag alvorligt. For os har det handlet om at skabe et rummeligt koncept, som sætter de forskellige fagligheder i centrum – et koncept som vi har givet navnet “spolerne”.

Facade

Facaden er bygningens samlende arkitektoniske element. Med et specialudviklet facadesystem i lodrette aluminiumslameller får bygningen sit unikke udtryk. Lamelfacadens forskellige profiler og aluminiumsnuancer trækkes omkring hele bygningskroppen og støjvæggen, således at bygningen og støjvæggen får et homogent arkitektonisk udtryk, hvor solens vandren over facaden konstant får den til at skifte karakter.

Hjertet i bygningen er et karakterfuldt, trippelhøjt aularum, ’Ørstedet’, som skifter karakter dagen igennem, når dagslyset brydes i forskellige vinkler af rummets lameloverflade. Det bliver et særegent samlingsrum, hvor elever kan mødes til sociale arrangementer på kryds og tværs af årgange.

Spolerne

Bygningens rumlige organisering er defineret af spolerne. Spolerne er udvalgte rum som faglokaler, møderum og trapper, som gøres til bygningens naturlige faglige og læringsmæssige omdrejningspunkter, og samtidigt formidler overgangen mellem de indre og ydre læringsrum. For at kunne skabe en spændende og varierende undervisning skal bygningen kunne tilbyde varierende rumligheder, hvor eleven kan gå på opdagelse og indtage rummene. Som et instrument for læring er spolerne indrettet med forskellige faste møbleringer, som tager afsæt i forskellige brugsscenarier.

Mens de installationstunge faglokaler indskrives i spolerne, sammentænkes fællesarealerne og teorilokalerne og defineres af rummet imellem spolerne. Dette giver en åben og fleksibel planløsning, hvor teorilokalerne let kan transformeres og indgå som en del af fællesarealerne. Ambitionen med spolerne er at skabe den bedste faglige resonans mellem fag-/teorilokaler og fællesarealerne.