Solvangskolen

Solvangskolen er en etplansbygning, der er opført fra 1963-1970, og tegnet af de signifikante danske arkitekter Ib & Jørgen Rasmussen og Ole Meyer. Vi fik til opgave at skabe et nyt undervisningsmiljø i to af skolens fløje, der var hårdt ramt af PCB og måtte rives ned. Det nye undervisningsmiljø skulle derfor bygges på det eksisterende fundament og indenfor arkitektoniske rammer, som allerede var defineret.

Narrativer og inkluderende brugerproces

Forslaget til det nye undervisningsmiljø på Solvangskolen er baseret på en intensiv brugerproces med lærere, ledelse og elevrepræsentanter fra skolen med det formål at identificere, hvordan skolens nye arealer bedst kunne understøtte pædagogik og læringsprocesser.

Opdraget til opgaven bestod af narrative historiefortællinger fra Solvangskolens elever og lærere, der beskrev ønsker til det nye skolemiljø. Gennem et workshopbaseret skitseforløb fandt vi i fællesskab frem til, hvordan vi, indenfor de allerede definerede rammer, kunne etablere bedre fællesarealer og klasselokaler for skolens ældste elever.

Peter Kristiansen havde en lydhørhed og en kreativ tilgang til at omsætte vores ønsker og narrativer til konkrete ideer indenfor de rammer, som projektet havde. Processen handlede ikke – som man skulle tro – om bygninger, men om vores værdier og behov. Alle de narrativer som blev fortalt og stillet op, kan vi se spor fra i det færdige byggeri.
Andreas Hundebøll, skoleleder på Solvangskolen

Et levende ungemiljø og nyt væksthus

I arbejdet med Solvangsskolen har fokus været på at skabe netop det ungemiljø, som skolens elever og medarbejdere drømte om. Helt konkret har det ført til et multifleksibelt fællesareal centralt i de nye fløje – et sammenhængende landskab af plateauer, plinte og ramper.

Her er der plads til at samle flere klasser til oplæg i løbet af skoledagen eller til at hænge ud efter undervisning. Fællesarealet er indrettet med forskellige zoner til ophold, som skaber et uformelt klubmiljø, hvor eleverne også har lyst til at opholde sig om eftermiddagen.

Det er en helt anden oplevelse at komme ned i ungemiljøet nu. Vi har en positiv fornemmelse af, at alt er transparent – vi kan se med overalt og overskue hele miljøet fra det centrale rum. Når du træder ind i det nye miljø, fornemmer du, at det er en skole, du er på, fordi det er fyldt med elever og læring. Elever og lærere kan se, hvad hinanden laver, og det betyder noget for sammenholdet. Vi ville gerne styrke fællesskabsfølelsen på tværs af alder, årgange og roller – og det har det nye miljø bidraget til.
Jeppe Bonde, afdelingsleder for ungemiljøet

I brugerprocessen havde naturfagslærerne en central rolle, og det var vigtigt at naturfag skulle fylde meget som læringselement i de nye bygninger. For at imødekomme dette behov, blev der skabt en overdækket atriumgård som omdrejningspunkt.

Rummet bliver brugt til sciencefag til eksperimenterende væksthaver og er samtidig et værested for eleverne, der bruger rummet til ophold og gruppearbejde. Om sommeren kan dørene åbnes, så det udendørs rum flyder sammen med rampeplateauerne.

Rumlige og fleksible klasselokaler

Ungemiljøets nye klasselokaler er designet med fokus på fleksibilitet og et godt indeklima – alle rum får derfor dagslys fra flere sider, og i lokalerne er der brudte vægflader og loft til kip, så akustikken optimeres.

De oprindelige klasselokaler, der var små, blev designet større og mere fleksible for at kunne rumme eleverne bedre. For at styrke fællesskabsfølelsen på årgangene blev klasselokalerne grupperet som små klynger, så de ældste elever blev samlet i deres egen del af huset.

Arkitektur der understøtter skolereformen

For at imødekomme skolereformens anbefalinger til læring gennem projektarbejde fremfor tavleunderisning, er hele ungemiljøet skabt som ét stort læringsmiljø, hvor både gulve, vindueskarme og gruppenicher på gangene kan tages i brug af eleverne i løbet af skoledagen.

”Ved at integrere siddenicher på gangene, og brede vindueskarme i alle klasselokalerne, er der skabt flere opholdsmuligheder i dag end i de eksisterende bygninger. Der er flere flader, hvor eleverne kan opholde sig, og der er skabt luft i lokalerne til at indrette dem mere fleksibel, end vi har været vant til. Der er ikke længere to klasselokaler der er ens, og det skaber en variation i indretningen. I forhold til læring og didaktik har vi skabt en bredere pallette af muligheder for elever og lærere.”
Andreas Hundebøll, skoleleder

Respekt for den eksisterende arkitektur

For at sikre, at de nye tilbygninger skulle passe ind i den bestående bygningsmasse, blev skolens arkitektoniske kvaliteter og karaktertræk anvendt som pejlemærke for de to nye undervisningsfløje. Det kommer til udtryk i valg af materialer, form og farvevalg. De nye bygninger er opført på fundamentet fra de oprindelige fløje, og der er prioriteret i naturmaterialer med natur-Troldtekt, grønne tage og rå vinduesprofiler i træ.

Undervisningsfløjene kobles sammen af mellembygninger, der med sort træ på facader og tagflader, står som sorte monolitter, der passer ind i den eksisterende arkitektur.