Aarhus
Ombygning af Aarhus Havnespor
Omlægning og ombygning af Aarhus Havnebane
Den eksisterende havnejernbane fra Aarhus Hovedbanegård til Syd- og Østhavnen gav væsentlige driftsmæssige gener for såvel bane- som vejtrafik til og fra havnen.
En meget skarp kurve på sporet gjorde, at det var begrænset hvor lange tog og hvilke typer togvogne, der kunne benyttes. Sporets krydsning af Marselis Boulevard gjorde, at banetrafikken ved passage spærrede for vejadgangen til havnen.
- Lokation
- Aarhus
- År
- 2009
- Kunde
- Trafikstyrelsen og Aarhus Havn
- Ydelser
- Udarbejdelse af programoplæg, anlægsprogram, VVM-redegørelse, dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt, udbud og entrering, byggeledelse, tilsyn, ibrugtagning
- Samarbejdspartner
- Atkins
- Arkitekt
- Møller og Grønborg
- Anlægssum
- DKK 148 mio.
Øget godskapacitet med tidssvarende infrastruktur
For at forbedre forholdene samt øge godskapaciteten valgte den danske stat og Aarhus Havn at omlægge og ombygge havnebanen. Havnebaneprojektet kan ses i sammenhæng med den løbende udbygning af Aarhus Havn, hvor der bl.a. er anlagt en ny containerterminal i Østhavnen. Udbygningen af havnen forventedes nemlig at indebære en øget godsomsætning og dermed også øget godstrafik til og fra havnen.
En afgørende forudsætning for at øge godsomsætningen på banen var en øget tilgængelighed, både på vej og bane. For godstransporten på banen var der især brug for en tidssvarende infrastruktur på strækningen mellem Aarhus H og Østhavnen, så der blev adgang til den ny containerterminal for lange togstammer og for alle de typer godsvognmateriel, der anvendes på det europæiske jernbanenet.
Overbygningen blev designet som en trug-konstruktion understøttet af cirkulære søjler. Søjlerne blev fremstillet i sort beton og overbygningen i hvid beton. Den tilgrænsende dæmning blev pga. pladskravene udført som skrå gabionvægge i armeret jord.
Området med den krydsende bro er et af Aarhus’ mest forurenede industriområder. To af mellemunderstøtningerne blev funderet tæt på en gammel tjæretank, som ikke kunne lænses eller udsættes for vibrationer. Funderingen blev derfor designet som brøndfunderinger i foringsrør ledt til et niveau under tjæretanken, hvorved alle lag blev ledt til jordlag under tjæretanken.
Der blev bygget en 245 meter lang jernbanebro med et max. spænd på 22 meter. Broen består i dag af 12 brofag og har en krumningsradius på bare 190 meter. Den tilstødende dæmning i armeret jord har en samlet længde på 155 meter.
Det samlede projekt omfattede en banestrækning på ca. 3,2 km, der udgår fra Aarhus H, og som blev anlagt i nyt tracé på en kombineret bro og dæmning på strækningen fra Aarhus H til det eksisterende sportracé i Sydhavnsgade. Fra den sydlige ende af Sydhavnsgade krydser sporet vejen og videreføres i nyt tracé langs nordsiden af Østhavnsvej til Tongavej, hvor sporet igen er forbundet med det eksisterende spor, der fører ud på Østhavnen.
