Miljøpåvirkningen ved brug af gummigranulat

Debatten om kunstgræsbaner og det famøse gummigranulat, der bliver lavet af gamle bildæk, er i disse dage et varmt emne. Flere kunstgræsbaner får rødt kort af flere organisationer, og flere eksperter vil helt nedlægge forbud mod bildæk-gummi i kunstgræs.

En del af kritikken går på, at det omtalte gummigranulat havner uden for de hvide streger, når det hænger fast i fodboldstøvler, strømper og lommer. Forskellige studier peger på, at der forsvinder et sted mellem 290-690 kilo gummigranulat fra banen og ud i det omkringliggende nabolag, som er til gene for miljøet.

I Silkeborg vil man gå forrest i kampen for at reducere spredningen

Silkeborg Kommune og DBU har i 2021 anlagt to nye kunstgræsbaner, som skal fungere som udviklings- og demonstrationsanlæg, der kan vise vejen for fremtidens kunstgræsbaner – både i Danmark og i resten af Europa.

Projektet har fået navnet: ’Silkeborgbanen’ og åbnede for fodboldspil i juni 2022. Siden da har vores eksperter i Sweco, sammen med Teknologisk Institut, analyseret, hvor meget gummigranulat, der forsvinder fra banen, årsagerne til spredningen, og ikke mindst hvor gummigranulatet forsvinder hen.

Silkeborgbanen udgør en begrænset miljøpåvirkning

Siden projektets opstart har forskerne fra Teknologisk Institut blandt andet gennemført analyser af, hvor meget gummigranulat fodboldspillere utilsigtet tager med ud af banen via tøj og fodboldstøvler, og hvor meget granulat der spredes ud gennem hegnet og over de bander, der fungerer som granulatværn.

De foreløbige data, vi har, viser, at hvis vi anlægger, drifter og benytter kunstgræsbanerne korrekt, så udgør gummigranulat en meget begrænset miljøpåvirkning.

Jacob Ask Hansen, centerchef i Teknologisk Institut

Swecos rolle i projektet

Jonas Aagaard, ingeniør i Sweco, udtaler, at det centrale i opgaven er at generere data, der kan være med til at nuancere debatten og bidrage til, at de politiske beslutninger træffes på et oplyst grundlag:

”Tidlige resultater indikerer et væsentligt lavere tab af mikrogummi fra baner, hvor der installeres spredningsreducerende tiltag1. Nogle organisationer argumenterer for, at al tab af mikroplast eller -gummi uanset omfang er uacceptabelt. Det kan dog være relevant at opveje de sociale og økonomiske fordele ved brugen af kunstgræsbaner, mod den relativt begrænsede udledning af mikrogummi”, siger Swecos Jonas Aagaard og fortsætter.

”Generelt domineres udledningen af mikrogummi og -plast af tab fra veje og andre asfalterede overflader, hvor afriv fra dæk og materiale fra vejstriber udgør størstedelen2. Estimater baseret på mængden af tilført gummigranulat antager et årligt tab på 1.000-5.000 kg pr. bane2, mens estimater baseret på undersøgelser af faktiske forhold antager et årligt tab på 0-906 kg pr. år (hvis der implementeres spredningsreducerende tiltag er estimatet nede på 0-51 kg pr. år pr. bane)3,4. Til sammenligning estimeres den europæiske udledning af mikroplast fra bildæk og vejstriber til omkring 600.000 tons pr. år2”.

Sweco har netop færdiggjort analyser af drænvandet fra Silkeborgbanen. Resultaterne viser, at der ikke er fundet forurening, der overskrider de danske miljømål for danske ferskvandsmiljøer, og værdierne ligger under de danske krav for drikkevand.

Forskerne har også undersøgt regn- og drænvandet for det svært nedbrydelige stof PFAS.

”Her finder vi også PFAS-værdier, som ligger under de danske grænser for vandmiljøer og omkring eller under de danske krav for drikkevand. Og sammenligner vi prøverne fra regnvand og drænvand fra henholdsvis en kunstgræsbane med gummigranulat og sand som infill, så er der intet i vores undersøgelse, der peger på, at gummigranulat som infill skulle være en betydende kilde til PFAS-forurening,” siger Jonas Aagaard.

For at kunne konkludere noget endeligt skal der laves flere analyser og tages flere prøver, men projektet vidner om, at der er noget at hente i forhold til at mindske spredningen af gummigranulatet, hvis man arbejder efter nogle bestemte standarder, konkluderer Anders Kjær fra DBU.

Udlandet holder også øje med, hvad der sker i Silkeborg

Projektet har været genstand for stor interesse fra både forskere, fodboldklubber, miljøorganisationer og politikere i Danmark og resten af EU og DBU er allerede blevet kontaktet af Football Foundation UK, der er Englands største velgørenhedsorganisation inden for sportens verden, som arbejder med facilitetsudvikling. De vil gerne lære af projektet og har planer om at lave en lignende forsøgsbane i England, der ikke vil være omfattet af en ny EU-lovgivning.

Projektet forventes at løbe frem til sommeren 2024.

Fakta

Fordelene ved kunstgræsbanerne er, at de er mere slidstærke, kan tåle både ekstreme regnmængder og tørkeperioder og er lettere at vedligeholde end baner af naturligt græs. De kan desuden anlægges på steder, hvor det er vanskeligt at få græs til at gro. Dernæst kan kunstgræsbaner bruges stort set døgnet rundt 365 dage om året, hvilket forlænger fodboldsæsonen og frigiver mere banetid.

Fra 2017 til 2022 er der blevet anlagt 61 nye 11-mandskunstgræsbaner, mens der er 125 færre grus- og naturgræsbaner nu, end der var i 2017. Et skøn fra DBU viser, at der kan spilles 3-4 gange så meget fodbold i løbet af et år på en veldrevet kunstgræsbane som på en traditionel græsbane.

Kunstgræsbanerne skal med tiden have nyt fyldmateriale for blandt andet at gøre banen blødere og sørge for, at fodboldstøvlerne står fast. Tidligere troede man, at det antal kilo gummigranulat, som blev tilført en bane, svarede til det antal kilo gummigranulat, som var forsvundet fra banen. Man fandt så ud af, at det er fordi, gummigranulatet i stedet sætter sig i banen og bliver i græstæppet.

En ny opgørelse fra Facilitetsdatabasen, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet, viser, at der i 2022 var knap 400 kunstgræsbaner i Danmark (397). Det er en stigning på 143 pct. på ti år.