Almanakken – et visionsprojekt

Definition på en almanak

En almanak er en årlig publikation med et sæt begivenheder, der kommer i det kommende år. Den indeholder oplysninger som vejrudsigter, plantedatoer for landmænd, tidevandstabeller og andre tabulardata, der ofte arrangeres i henhold til kalenderen. Himmelske figurer og forskellige statistikker findes i almanakker, såsom tidspunkt for hvornår sol/måne står op og går ned, datoer for formørkelser, timer med høj og lav tidevand mv.

Vores koncept Almanakken er udviklet på genfortolkningen af den traditionelle lokationsbaserede kalender – en almanak. Almanakken er en metode og arkitektonisk tilgang, som etablerer fællesskabet samtidig med at den definerer arkitekturen. Den arkitektoniske typologi, en almanak, er en mikrokosmos, hvor stueetagen forener landskabet og fællesskabet, og den øverste del – en kontinuerlig trædækstruktur – skaber individuelle boliger med høj rumlig kvalitet.

Det gode naboskab

Normalt er en altangang en svær størrelse i et byggeri. Det, at man går forbi andre folks vinduer og døre på vej til sin egen hoveddør, kan være en svær ting at greje – men i et fællesskab er det selveste grobunden for at udvikle det gode naboskab.

Altangangene skyder sig ind ved de enkelte boliger og laver plads til ophold for husstandene. Her kan man sidde og nyde både morgen- og aftensolen, mens man hilser på naboer, der kommer og går. Det er en aktiv lille kantzone, der er med til at aktivere interaktion.

Fællesskabet

1. Gårdspladsen/stueetagen er defineret af forskellige fælles faciliteter, for eksempel orangerier, værksteder, bådskure, gæstehus, havehuse og madhuse.

2. Med tagets naturlige arkitektoniske kvaliteter vil projektets tre forskellige boligstørrelser få hvert deres rumlige udtryk og kvalitet i den måde, hvorpå de indskriver sig i tagkonstruktionen.

3. Tagetagen er den semi-private del af fællesskabet. Ønsket er at skabe en tagterrasse, hvor balancen mellem intimitet og åbenhed giver beboerne de optimale vilkår for at indtage og opholde sig der i løbet af dagen.

”Fællesskaberne har det ofte bedst, hvis de er håndgribelige og overskuelige. Bliver de for store, mister vi let den følelse af samhørighed og ansvar, som er forudsætningen for, at vi deler et univers. Derudover er det vores erfaring, at fællesskabet trives bedst, når det ikke er noget, som forventes af andre, men derimod står som et tillokkende dagligt alternativ. Det er den bevidsthed, som har været vores udgangspunkt i arbejdet med projektet”

Karl-Martin Buch Frederiksen, Sweco Architects.

Almanakken som et mikrokosmos

Bofællesskaberne er disponeret i boligklynger omkring hver deres fælles gårdrum. Boligklyngerne bindes sammen af et større urbant landskabsrum, hvor fællesskaber af varieret størrelse og med varieret indhold skaber en oplevelsesrig landskabelig forbindelse på tværs af bebyggelsen og binder den sammen med de omkringliggende boligklynger.

Metode

1 / Information – viden fra Almanakken
Vi udvikler Almanakken med de fremtidige beboere og folk fra lokalområdet for at finde ud af, hvilke funktioner bygningen skal have. Det betyder, at fællesskabet starter før bygningen er færdig. Vi har oprettet fire trin til at skabe Almanakken: læs, start, identificer og form.

2 / Læs omgivelserne
Landskabet i det specifikke område, hvor Almanakken er bygget, er nøglen til, hvordan fællesskabet i stueetagen er sammensat. Derfor starter projektet altid med en læsning af områdets sceniske karakter og kvalitet.

3 / Start fællesskabet
Gårdspladsen forbinder bygningen med det omkringliggende landskab gennem åbningerne, som er skabt af fællesfunktioner. Funktionerne er placeret således, at størst mulig synergi opstår i samspil med landskabet.

4 / Identificer funktionerne
Stueetagen og gårdspladsen er omdrejningspunktet for beboerne og deres liv i fællesskabet. De funktioner, som fællesskabet er bygget op omkring, stammer fra almanakken. Det består af både områdets karakter, beboernes interesser og de eksisterende fællesskaber i lokalområdet.

5 / Form gårdspladsen
Den moderne gårdsplads er baseret på et shared-space princip, hvor parkeringspladserne kan omdannes til værksteder, festlokale og fælles spisestue. Gårdspladsen har en åben karakter overfor landskabet med åbninger hele vejen rundt.