Nye forståelser af broer og tunneller

En bro og tunnel kan bruges til at komme fra a til b. Sådan forstår de fleste nok de store strukturer, der præger bybilledet. Broer og tunneller bør dog ikke længere kun ses som konstruktioner, der sikrer mobilitet. De skal derimod skabe sammenhæng og øget værdi til by og borgere, sådan lyder hovedbudskabet i Swecos nye Urban Insight rapport.

Byerne i Europa vokser og bliver mere og mere tætbefolkede. Det skaber på en og samme tid et øget behov for nye spændende byrum, mens det samtidig bliver sværere at finde ledige områder i byerne. I designet af fremtidens byer og samfund, bliver det derfor essentielt at få den fulde værdi ud af alle områder i byen. Swecos nye Urban Insight rapport tager fat i de potentialer, der ligger i at udnytte eksisterende områder omkring broer og tunneller samt nye broer og tunneller til at reducere barrierer i byen og øge borgernes livskvalitet ved eksempelvis at give området ny funktion eller forskønne det.

Rapporten tager derved samtidig fat i en anden af de store urbane udfordringer, som er de øde og utrygge områder, der skabes omkring broer og tunneller. Disse øde områder risikerer at begrænse den økonomiske vækst og i værste tilfælde helt bremse væksten og udviklingen i byområdet. Når broer og tunneller i sammenhæng med området omkring derimod designes på en måde, der skaber rum til eksempelvis, at borgerne kan være sociale, fysisk aktive eller føle sig trygge, bidrager de omvendt til vækst og sundhed. Dette kan yderligere medvirke til, at byer i højere grad kan leve op til FN's mål for social bæredygtighed.

Ved at fokusere på eksisterende broer og tunneller og skabe nye, som styrker urbane områder og binder dem sammen kan vi nytænke vores brug af infrastrukturen. Dette kan opnås ved at give konstruktionerne en ny funktion eller ved at tilføje værdiskabende elementer til dem.

Opgaven for ingeniører, byplanlæggere og designere ligger derfor i at formå at være innovative og nytænke broer og tunnellers rolle i byrummet, så de bidrager til at løse nutidens urbane udfordringer frem for at skabe yderligere barrierer for udvikling. Urban Insight rapporten er et vidensindspark til at gribe denne udfordring og giver gennem konkrete projekter inspiration og viden om, hvordan lignende projekter kan implementeres. Ud over at fremhæve de mulige potentialer og løsninger giver den også anbefalinger til, hvordan processen med at kortlægge de potentielle områder omkring broer og tunneller kan udføres samt indblik i værdifulde erfaringer med vigtigheden af borgerinddragelse, når konstruktionerne skal have nye funktioner.

Læs hele rapporten her.

I Urban Insight beskriver Swecos eksperter vilkårene for det gode byliv i Europa ved at dele spændende viden om bæredygtig byudvikling set fra et indbyggerperspektiv. Læs mere på swecourbaninsight.com.

High Line, New York og tunnel i Ammerud, NorgeTo af eksemplerne fra rapporten er "The High Line" fra New York og tunnellen fra Ammerud i Oslo.  

Cookie- og privatlivspolitik

Websitet anvender cookies, der hjælper med at indsamle oplysninger om besøgende på sweco.dk. Sweco bruger oplysningerne til at forstå, hvordan besøgende bruger websitet og til at kunne foretage nødvendige forbedringer. De cookies, som bruges, er ikke personlige data. Hvis du ikke vil acceptere Swecos cookiepolitik, kan du deaktivere den i din browser. Du vil dermed kunne besøge Swecos website uden at dit besøg bliver overvåget.