Hvad er det, vi kan med cyklisme i Danmark?

I Danmark er der 0,8 cykel per indbygger, og i København foregår 29 pct. af transporten på cyklen, hvor de kan brede turen ud på i alt 416 kilometers cykelsti. Sådan lyder nogle af tallene fra Swecos seneste Urban Insight, som handler om bløde trafikanter, hvor Danmark flere gange bliver nævnt. Gruppeleder Noreen Din sætter lidt ord på, hvad der har skabt den danske førerposition.

Byer med mange cyklister har bedre luftkvalitet, hvilket ikke er overraskende, men cyklisterne skaber også andre fordele. De skaber blandt andet økonomiske vækst i byen, da cyklister og fodgængere i langt højere grad stopper op på cafeer eller for at kigge i butikker, og de bidrager også til en mere tryg og sikker bymidte, lyder konklusionen i den seneste Urban Insight rapport, ”Urban mobility from a human scale – promoting and facilitating active travel in cities”. I forlængelse af rapporten deler Gruppeleder Noreen Din her ud af sin ekspertviden om de danske cykelforhold, og hvor udviklingen bevæger sig hen.

Hvordan udvikler cykeltransporten i Danmark sig?
Vi oplever, at de bløde trafikanter bliver prioriteret rigtig meget i planlægningen af infrastrukturen ude i kommunerne. Som minimum på lige fod med bilismen og den kollektive trafik, men ofte også mere. Her er særligt de store byer virkelig på banen, i København har de lavet en cykelstrategi, der skal sikre, at København ikke blot skal være en god cykelby, men derimod verdens bedste. Der er derfor rigtig mange projekter i gang, som skal være med til at understøtte dette, blandt andet den indre ringrute, som Sweco har hjulpet Københavns Kommune med. Den forbinder de forskellige supercykelstier ind mod København, og derved skaber et langt mere sammenhængende cykelstinet. Inde ved Torvehallerne kigger vi ligeledes på mulighederne for at omdanne Vendersgade til en cykelgade. Et andet rigtig godt eksempel er Odense, som for alvor har valgt at prioritere cyklister og fodgængere som den primære transport i bymidten med det nye Thomas B. Thriges projekt.

Læs også: Thomas B. Thriges gade skaber fornyet sammenhæng

Hvad er vi særligt gode til i Danmark som cykelland?
Dels er vi rigtig gode til at lave forbedrede forhold for cyklister, såsom supercykelstier og sikkerhedstiltag, men vi er også særligt gode til at tænke cyklismen sammen med den offentlige transport. Her er tiltag, som gode cykelparkeringsforhold ved tog og busser, der gør det nemmere at kombinere cyklen med offentlig transport, med til at styrke danskernes cykling i hverdagen. Dette har eksempelvis været en del af projekterne på både Nørreport, Østerport og nu også på Valby Station. En af de ting jeg vil trække frem er også den måde vi tænker adfærdsændring ind i planlægningen i Danmark gennem store kampagner, der henvender sig til både børn og voksne og til både arbejdspladser og skoler, som eksempelvis som ”Vi cykler til arbejde”, som løber af stablen lige nu, hvor også Sweco har flere hold med. Det er ofte organisationer og grupper der beskæftiger sig med cyklisme, som står bag nogle af disse kampagner, og de er derfor også meget vigtige for udviklingen af cyklisme i Danmark.

Læs også: Trafikknudepunkter er afhængige af god cykelparkering

Hvad er kendetegnende ved den danske cykelkultur?
Cykling er i Danmark meget mere en blot et transportmiddel – det er en stor del af vores fælles identitet, og vi er meget stolte af vores cykelkultur. På cykelstien ser vi mange forskellige danskere - lige fra børnehavebørnene, direktøren og sygeplejersken. Denne mangfoldighed på cykelstien er noget, der kendetegner den danske cykelkultur, men det er samtidig det, som stiller store krav til sikkerhed – det skal både være sikkert for de stærke cyklister såvel som for en seksårig der for første gang cykler i skole. Det har stor indflydelse på den måde vi indretter infrastrukturen på.

Hvad er det, der har været med til at skabe så stærk en cykelkultur i Danmark?
Danskerne har en lang tradition for at cykle og vores cykelkultur er efterspurgt og velkendt verden over. Den danske cykelkultur er mere end 100 år gammel, og cyklen var for mange danskere det foretrukne transportmiddel gennem den første halvdel af den 20. århundrede. Det skyldes især, at bilerne var dyre på den tid, og at cyklen derfor var et godt alternativ både i by og på landet. Først med Marshall-hjælpen efter 2. verdenskrig fik verden sparket gang i økonomien, og bilismen begyndte at vokse. Dette ændrede sig dog igen, da oliekrisen i 1973 brød ud. Her krævede OPEC (de olie producerende ulande), at oliepriserne blev sat op, og at produktionen blev skåret ned, hvilket resulterede i en skæv vækstperiode i Vesteuropa. Danskerne adskilte sig dog fra resten af Europa, fordi vi igen fandt cyklen frem.

I dag er det sådan, at de fleste danskere lærer at cykle, inden de er fyldt ti år, og godt og vel halvdelen af danskerne cykler flere gange om ugen. Cyklen er derfor et anerkendt transportmiddel i Danmark, der indgår på lige fod med både kollektiv trafik og bilismen. I min optik er en afgørende faktor for den stærke position, vi har i dag, også den langsigtede politiske opbakning til at fremme cykelkulturen.

Læs hele rapporten og dens anbefalinger.

I Urban Insight beskriver Swecos eksperter vilkårene for det gode byliv i Europa ved at dele spændende viden om bæredygtig byudvikling set fra et indbyggerperspektiv. Læs mere på swecourbaninsight.com.

Cookie- og privatlivspolitik

Websitet anvender cookies, der hjælper med at indsamle oplysninger om besøgende på sweco.dk. Sweco bruger oplysningerne til at forstå, hvordan besøgende bruger websitet og til at kunne foretage nødvendige forbedringer. De cookies, som bruges, er ikke personlige data. Hvis du ikke vil acceptere Swecos cookiepolitik, kan du deaktivere den i din browser. Du vil dermed kunne besøge Swecos website uden at dit besøg bliver overvåget.