724.000 danske boliger er støjbelastet – bliv klogere på problemstillingen

I Europa lever 100 millioner mennesker i områder, hvor støjniveauet overstiger den anbefalede grænse på 55 decibel, som er fastsat af World Health Organization (WHO). Og i Danmark har Miljøstyrelsen kortlagt, at 724.000 danske boliger er belastet af vejstøj. Støjgenerne er en central udfordring, da de kan føre til søvnforstyrrelser, hjertekarsygdomme og for tidlig død. Læs med, når Swecos støjekspert Kenneth Lillelund forklarer, hvordan man arbejder med at minimere støjgenerne.

Swecos seneste Urban Insight rapport; Wholesome Air, Serene Cities – Reduced Noise and Air Pollution in Urban Areas, stiller skarpt på de problemstillinger, der er forbundet med luft- og støjforurening særligt i byerne. Vi spurgte støjekspert og medforfatter til rapporten om, hvad støj gør ved os, og omvendt hvad vi gør ved støjgenerne.

Hvordan påvirker støj vores helbred?
Der er både psykiske og fysiologiske påvirkninger af støj, og forskning viser, at der er sammenhæng mellem disse og nogle forskellige helbredsmæssige effekter som stress, søvnforstyrrelser, hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Vi kan have meget forskellige oplevelser af støj, eksempelvis viser en nyere dansk undersøgelse, at mennesker, som bor i lejlighed er mindre generet af støj, end mennesker der bor i enfamiliehuse. Og generelt er yngre mennesker mindre støjsensitive, end lidt ældre mennesker. Desuden viser forskning, at børn er meget sensitive overfor støj, og at det kan påvirke både deres indlæring og udvikling. Det er derfor særlig vigtigt, at man holder støjniveauet nede på skoler og i daginstitutioner.

Hvad gør man for at minimere støjgener i Danmark?
I Danmark arbejder vi med støjgrænser, som skal overholdes, når man bygger nyt støjfølsomt byggeri, såsom skoler, boliger eller hospitaler. Støjgrænserne er specifikke i forhold til forskellige typer af støj; eksempelvis vejstøj, virksomhedsstøj eller togstøj. Hvis man opfører nye boliger tæt ved en motorvej, kræver det, at der laves nogle løsninger, der kan reducere støjen fra motorvejen, så støjgrænserne overholdes. Det samme tilstræbes den anden vej rundt, hvis man opfører en ny motorvej. De konkrete løsninger, der oftest tages i brug, er støjskærme, støjreducerende asfalt og støjisolerende tiltag som eksempelvis støjisolerende vinduer.

Det er vigtigt også at berøre det historiske aspekt, da støjgrænserne først blev indført i 1980’erne.  De boliger, som blev bygget inden da, er derfor ikke på samme måde beskyttet mod støjen, da der i byggeprocessen ikke blev taget hensyn til støjgrænser. Her er det primært boligejerne selv, der må gøre en indsats for at minimere eventuelle støjgener.

Er der forskel på, hvilke løsninger der tages i brug i byen og på landet?
Det er de samme løsninger, man tager i brug, men forholdene er forskellige, og der vil derfor også være forskel på, hvordan løsningerne udføres. Eksempelvis vil støjafskærmning i landområderne ofte opføres som jordvolde, da det er billigere end at lave en støjskærm af eksempelvis træ eller glas, og støjvolde er også mere pladskrævende. En fordel ved voldene er desuden, at de har et mere naturligt udseende, og derfor ofte vil falde godt ind i omgivelserne. I byerne er der omvendt meget lidt plads, og derfor anvender man i højere grad støjreducerende asfalt og støjisolerende vinduer. Støjreducerende asfalt minimerer støjen med 1-2 decibel, og selvom det måske ikke lyder af meget, svarer det til en reduktion af trafikken på cirka 30 procent. Desuden får alle glæde af virkningen, da støjen reduceres ved kilden. En støjskærm kan reducere støjen med 5-10 decibels, hvilket opleves som en væsentlig forbedring, men dette gælder kun bag skærmen i stueplan og måske på førstesal. I større afstande og på højere etager er effekten minimal.

Der bygges ofte mange tætliggende etagebyggerier i centrum af byerne, og her er det ikke altid muligt at minimere støjen nok ved boligen. Derfor er det essentielt, at borgerne får adgang til rolige gårdmiljøer, hvor de kan trække sig tilbage og få ro. Undersøgelser viser, at dette kan reducere støjgenerne. En af de løsninger, vi ser mere og mere, er taghaver, som bliver støjsikret med støjskærme. Disse optager ikke plads på samme måde, som et opholdsareal på terræn, men kan give samme effekt. Da langt fra alle har adgang til rolige områder på adressen, er det væsentligt, at der fortsat planlægges nye støjfrie parker og pladser i byerne, samt at de eksisterende beskyttes, da disse kan give det nødvendige afbræk, som er vigtigt for de danske borgeres fysiske og mentale sundhed.

Hvad med i resten af Europa – er støj en stor del af dagsordenen?
Støj er i de senere år kommet mere på dagsordenen i Europa med eksempelvis støjdirektivet fra 2002, som pålægger landene at kortlægge støjbelastningen hvert femte år. Desværre er indberetningsdisciplinen ikke så stor. Sidste gang blev kun 44% af den forventede data indsamlet. Derudover anvender de forskellige lande meget forskellige målemetoder, hvilket gør det meget svært at sammenligne dataene lande imellem. I EU-regi arbejdes der dog med at udvikle fælles kortlægningsmetoder, som skal anvendes til den næste kortlægning i 2023.

Hvordan ser fremtiden ud, vil vi opleve mere eller mindre støj?
I Danmark har vi set et lille fald i støjbelastningen i perioden 2007-2012, vi har dog endnu ikke fået de nye tal for 2013-2017, så det bliver interessant at se, om tendensen fortsætter. I de sidste par år har vi nemlig set en stigning i trafikken på motorveje og i byerne samt øget urbanisering, hvilket gør byerne endnu tættere bebygget. Det kan gå begge veje med udviklingen. Hvis vi ser på fremtiden, er mit bud, at hvis vi fortsætter med det, vi gør i dag på støjområdet, vil vi se en langsom nedgang i støjbelastningen, men der er også risiko for, at indsatsen ikke kan følge med trafik- og urbaniseringsudviklingen. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat fremmer og udvikler støjløsninger, så vi også i fremtiden har nogle velfungerende byer, som ikke drukner i støj.

Eksempler på støjskærme og et gårdmiljø

Cookie- og privatlivspolitik

Websitet anvender cookies, der hjælper med at indsamle oplysninger om besøgende på sweco.dk. Sweco bruger oplysningerne til at forstå, hvordan besøgende bruger websitet og til at kunne foretage nødvendige forbedringer. De cookies, som bruges, er ikke personlige data. Hvis du ikke vil acceptere Swecos cookiepolitik, kan du deaktivere den i din browser. Du vil dermed kunne besøge Swecos website uden at dit besøg bliver overvåget.