Transformation af Langebrogade nr. 5 fra 1957. Den oprindelige overflade var udsmykket med små glasmosaikker, der nu er kommet frem igen og suppleret med nye plader med 3D-mønstre, der skaber et fint skyggespil

1. Juni 2024

Transformér eksisterende bygninger mere bæredygtigt

Ved at transformere ældre bygninger kan vi både bevare byggekulturen og øge bæredygtigheden, mener man hos Sweco Architects. Et godt eksempel findes på Langebrogade 5 i København, hvor Sweco Architects forvandlede en administrationsbygning fra 1957 til et moderne domicil med en levende historie.

Over de sidste 10 år har vi nedrevet om­kring 5,5 mio. m2 bygninger i Danmark. Det er meget, og man spørger sig selv, om ikke nogle af alle disse bygninger kunne være blevet genbrugt. Det er også et spørgsmål, der jævnligt stilles hos Sweco Architects, der har haft succes med at transformere en række ældre bygninger – som alternativ til at rive dem ned og bygge nyt.

Der er nemlig flere gevinster ved den form for genbrug, mener Bjørn Mogensen, der er kreativ leder og markedschef i Sweco Architects: “Vi har en bygningskultur med både klassiske bygninger fra århundredeskiftet og mere moderne velfærdsbygninger fra 50erne, 60erne og 70erne, der ikke blot er smukke, men også bærer på fortællinger, der er in­teressante. Samtidig er der indlejret meget CO2, så ved at bevare dem og transformere dem, får vi en mere bæredygtig løsning.”

Fra tung administrationsbygning til moderne domicil

Et fint eksempel på, hvordan en ældre byg­ning kan få nyt liv, finder vi på Langebroga­de 5 i København. Her byggede De Danske Sukkerfabrikker i 1957 en administrations­bygning, der siden i 1980erne og 1990erne blev moderniseret og energirenoveret på en måde, hvor det karakteristiske arkitektoni­ske præg forsvandt. Derfor øjnede man hos Sweco Architects en mulighed for at føre bygningen tilbage til et mere oprindeligt udtryk, samtidig med, at man sørgede for at gøre den anvendelig til et nyt formål for bygherre.
“Det er en fin, gammel bygning, men mange af de modernistiske detaljer var forsvundet, og den var blevet meget tung at se på, bl.a. fordi vinduerne var blevet trukket langt ind i facaden. Derfor kiggede vi på, hvordan bygningen var født og forsøgte at genskabe det oprindelige udtryk,” forklarer Bjørn Mogensen.

Gamle bygninger er mere fleksible end meget nybyg

Når de ældre bygninger kan genbruges, er det fordi de ofte er bygget i høj kvalitet og er skabt til at holde i mange år. Og når de er bygget ordentligt, kan de nemmere omformes.
“Vi kan lære af den fleksibilitet, der ligger i gamle bygninger. De er ikke støbt sammen, som meget moderne byggeri, der derved bliver uforanderligt. Hvis man tager en bydel som Ørestaden, så er den støbt sammen og fremstår derfor monofunktio­nel. De ældre bygninger kan derimod ændres efter behov, og i sidste ende kan de skilles ad, så man kan genbruge materialer­ne. Det er tankevækkende, at nedrivningsfirmaer i gamle dage betalte for at få lov at rive en bygning ned, fordi der ganske enkelt var penge i materialerne. I dag er det jo omvendt,” siger Bjørn Mogensen.
Som eksempel nævner han alle bygning­erne på Frilandsmuseet og i Den Gamle by i Aarhus, der er skilt ad, flyttet og genopført én til én på et nyt sted. “Der er et stort spild i byggebranchen, og tendensen er desværre, at husene står kortere og kortere tid – netop fordi de ikke kan omskabes. Det fornemmeste må da være at genbruge bygninger frem for bygningsdele.”

Vi kan lære af gammel byggeskik

Bjørn Mogensen mener, vi kan lære en hel del af den gamle byggeskik, men det kræver opbakning fra lovgivningen, hvis det skal blive mere almindeligt at genbruge gamle bygninger.
“En bygning, der bygges som kontorhus i dag, behøver ikke være kontorhus om 20 år. Man kunne i lovgivningen godt priorite­re en fleksibilitet i nye byggerier. Hvis man fx kigger på de københavnske brokvarterer, så er de superfleksible. Meget moderne byggeri er helt låst. Dér kunne vi lære noget af tidligere byggeskik,” mener Bjørn Mogen­sen.
Han mener også, at det er et problem, at man ikke bliver ‘straffet’ i bæredygtigheds­regnskabet for at rive en bygning ned for at bygge nyt.

“Jeg tror, man fremadrettet vil få et øget fokus på det gode håndværk og ikke blot bruge beton. Så det ville være godt, hvis man kunne honorere det i lovgivningen og certificeringsordningerne. I dag er det eksempelvis svært at opnå DGNB-certifice­ring i en transformationsproces, hvilket er paradoksalt, fordi det jo alt andet lige er bæredygtigt at genbruge al den indlejrede CO2 i de eksisterende bygninger,” slutter Bjørn Mogensen.