Højt vidensniveau fra start understøtter skalerbar grøn omstilling
Sweco Architects samler og deler data, så alle aktivt kan anvende erfaringerne, når de skal bygge. For det handler i høj grad om at tænke på klimaet og benytte de rette materialer og metoder, så byggeriet kan målrettes behov, funktioner og økonomi.
Sweco Architects er som en stor spiller på markedet involveret i mange projekter over hele landet. Arkitekternes rolle i den grønne omstilling er afgørende, fordi de involveres tidligt i projekterne, hvor der skal tages vigtige beslutninger, som bestemmer meget for resultatet.
Derfor arbejder Swecos arkitekter og ingeniører sammen om en tidlig, tværfaglig screening, der skal være med til at kvalificere og præcisere byggeriets design i samspil med bygherre, forklarer Niels Toft, der er bæredygtighedschef hos Sweco Architects.
Det kan eksempelvis være på et kommunalt skoleprojekt, hvor det er vigtigt at frontloade viden intensivt tidligt. Her bruger rådgiverne kræfter på at analysere og beregne de operative muligheder indenfor fx CO2, geoteknik, vand og miljø, biodiversitet og bygbarhed. Alle hensyn som arkitekturen og løsningerne kreativt skal passe ind i.
”Jo længere man kommer i et byggeri, desto sværere er det at lave om. Derfor er det vigtigt, at vi er med fra start, hvor mulighedsrummet er størst. CO2-udledningen er et område, vi og bygherre er særligt opmærksomme på. Det er højt på agendaen, fordi CO2-beregningerne indgår som en væsentlig del for at simulere effekten af forskellige løsninger. Her fokuserer vi på at disponere funktionerne præcist, så man ikke bygger og bruger mere, end man reelt har brug for. Kan vi transformere eksisterende bygninger på sitet, kan vi arbejde med specifikke materialer og genanvendelse? Hvis vi skal bygge nyt, hvordan sikrer vi så, at vi træffer de bedste og mest reducerende beslutninger,” siger Niels Toft.
Data med realtidstjek for CO2-konsekvenser
Han forklarer, at Sweco har udarbejdet en offentlig, digital LCA-database baseret på mere end 100 LCA-beregnede byggeprojekter på tværs af kontorer, daginstitutioner, skoler, boliger, plejehjem, sports- og produktionsfaciliteter. Her er det muligt at få indblik i tendenser inden for klimabelastningen i byggeriet på tværs af på typologi-, projekt- og bygningsdelsniveau holdt op mod de gældende CO2-grænseværdier fra bygningsreglementet.
”Det handler om at få økonomi, arkitektonisk kvalitet, funktionalitet og bæredygtighedskrav til at forene sig. Ved at have en database at læne sig op ad, kan vi allerede tidligt tage kvalificerede valg baseret på erfaringer og beregninger og derfra skrue på projektet. Samtidig har vi udviklet ”LCA-bilkort”, der let giver viden om klimaaftrykket over et stort katalog af byggematerialer. Sammen med de faktiske beregninger i realtid på det konkrete projekt, giver det os mulighed for hele tiden i tæt involvering med kunden at tage til- og fravalg fra de tidlige faser, som har betydning for CO2,” siger Niels Toft.
”En anden fordel ved at have en struktureret database er, at det giver et super godt overblik over benchmark. Uanset om du bygger en skole, et plejehjem, en boligkarré eller en kontorbygning, har du mulighed for at se, hvordan andre projekter performer. Det giver mulighed for at være ambitiøs i sin tilgang, når man har referenceprojekter at lægge sig op ad. Det ser vi bl.a. også inden for det almene, der på rigtig mange områder er langt fremme inden for den grønne dagsorden,” siger Niels Toft.
Han peger bl.a. på Knudrisrækkerne i Aarhus, der er opført med bærende konstruktioner i træ.
”Det er vigtigt med denne type af projekter, der viser, at vi kan bygge bæredygtigt inden for et fastsat rammebeløb, som det almene er underlagt. Det giver et stort potentiale for at kunne skalere, hvilket er afgørende for at sikre udfoldelse af et mere klimavenligt byggeri. Hvis det virkelig skal batte, er vi nødt til at sikre, at bæredygtighed også bliver et tema i den brede bygningsmasse.”
Fremtid med udgangspunkt i fortiden
Ifølge Niels Toft er det dog ikke alene LCA-beregninger og CO2-loft, vi skal diskutere, når det handler om bæredygtighed i byggeriet.
”Vi er også nødt til at kigge på, hvordan æstetik og arkitektonisk kvalitet i højere grad bliver et parameter, når vi diskuterer udviklingen inden for bæredygtigt byggeri. Vi er nødt til at lade æstetik spille en vigtig rolle, hvis vi vil sikre, at nye bygninger er nogen, som folk vil kæmpe for at bevare i fremtiden.”
Som eksempel peger han på flere af de gamle bygninger på brokvarterne i København, der har vist sig særdeles holdbare. Typisk har man her træ som en del af konstruktionen og dertil bjælkelag i gulvene og let materiale imellem væggene. Det gør blandt andet lejlighederne meget fleksible og lette at sammenlægge og bygge om på.
Hos Sweco og Sweco Architects sidder i dag hele forretningsområder, som arbejder med transformation og levetidsforlængelse af den eksisterende bygningsmasse. Både bygningerne, der skal renoveres for at være tidssvarende, men også 60’er-, 70-, 80- og 90’er-bygninger, hvis formål er udtjent og som skal tjene et nyt.
”I nyere tid har vi bygget med metoder og materialer, hvor det ikke altid er lige let at pille fra hinanden og ændre på byggeriet. Det er noget af det, vi kigger ind i. Både i de mange transformationer, vi er i gang med, men også til nye bygninger. Vi er nødt til at sikre, at vi udfordrer den måde, vi traditionelt bygger på ved allerede fra start at designe byggerierne til fremtidig adskillelse. Potentialet er, at vi senere hen både kan genbruge og genanvende, ligesom vi har muligheden for løbende at ændre og tilpasse byggeriet til nye behov. Det er en vigtig skala for at sikre mere bæredygtighed,” siger Niels Toft.
Artiklen har været bragt i tillægget Klimakrav i Byggeriet i november 2023