Urban Insight #3
Frem mod 2050 bliver Danmark varmere, og vi vil opleve flere hedebølger end i dag. Den ekstreme varme rammer især ældre og svage, og på europæisk plan er hede allerede i dag det naturfænomen, der har flest liv på samvittigheden. Danske byer er langt fra gearet til at håndtere fremtidens varmere vejr, men vi bliver nødt til at indtænke hedebølger som klimaudfordring i byplanlægningen. Det viser årets tredje Urban Insight-rapport, som Sweco lancerer i dag.
I dag nyder mange af os det lunere klima. Men i fremtiden vil hedebølger og tørkeperioder blive en mere alvorlig trussel, som vi skal forholde os til og tænke ind i planlægningen af vores byer allerede nu. Det er nemlig særligt byerne, som ikke er gearet til temperaturstigningen.
”Byerne er i høj grad kendetegnet af hårde overflader som asfalt, sten, tagpap og tegl ved hedebølger resulterer det i, at vores byer bliver overophedet sammenlignet med uden for byen. I København er der fx målt forskelle i overfladetemperatur på op til 12 grader mellem områder uden for byen og indre kvarterer som Vesterbro,” fortæller Camilla Hvid, som er landskabsarkitekt og arkitektingeniør i Klima og Bysikring. Hun tilføjer:
”Ikke alle kommuner forholder sig til de kommende stigende temperaturer i forhold til planlægningen af vores byer. Danske byer – herunder København – skal i fremtiden arbejde mere med strategier for håndtering af ekstrem hede. Det er nødvendigt at tænke det ind i byplanlægningen, hvis vi skal forebygge dødsfald som følge af hedebølger. Og både renovering af den eksisterende by og etablering af nye bydele skal tage højde for varmen og indbygge flere elementer, som skaber en kølende effekt.”
Sådan bekæmper vi heden
I rapporten fremhæver vores eksperter, at hedebølger og varme på europæisk plan er den hyppigste årsag til dødsfald sammenlignet med andre klimarelaterede hændelser. I dag er problematikken størst i Sydeuropa, men hede bliver en del af det trusselsbillede, som danske byer skal forholde sig til i fremtiden, hvor vi ifølge fremskrivninger vil få et klima, der minder mere om et middelhavsklima.
Ifølge Camilla Hvid er der flere måder, vi kan tilpasse vores byer til et stadigt varmere klima.
”En del af løsningen er at tænke flere blå og grønne rum i vores byer – flere parker, mere vand, flere træer. Fx ser vi, at København lige nu vil plante 100,000 træer i hovedstaden frem mod 2030, hvilket er super positivt – træer skaber skygge, øger luftfugtigheden og bidrager til at sænke temperaturen i byen. Men vi kan også gøre meget ved at tænke i lyse overflader, når vi planlægger eller omdanner byen – fx ved at udskifte sort tagpap med lyst, og indarbejde flere grønne tage og facader, hvor det er muligt.”
Samtidig skal krav om varmetilpasning ind i by- og projektudvikling helt fra begyndelsen på samme måde, som mange gør i dag med hensyn til klimatilpasning, biodiversitet og regnvandshåndtering.
”I dag har vi berørt emnet i enkelte udbud på projekter, men vi kan gøre meget mere for at sammentænke byplanlægningen, så hensyn til overophedning også bliver en del af ligningen – fx ved at arbejde mere med certificering af byområder, hvor bl.a. DGNB for Byområder har indarbejdet krav om netop dette,” afslutter Camilla Hvid.
Rapporten ”Building resilience: Being young and getting old in a hotter Europe” er tredje udgivelse i serien af Urban Insight-rapporter om emnet for 2020 ”Climate Action”.