Elektrificeringen af samfundet er inden for rækkevidde – og billigere end man skulle tro

/contentassets/b3f1986e99064b498c665d746ffcdd4c/ui4_2019_race-to-electrification_770x380.jpg

Elektrificeringen af samfundet er inden for rækkevidde – og billigere end man skulle tro

12 juni 2019
En netop frigivet rapport fra Sweco undersøger, hvordan europæiske forbrugere vil blive påvirket af elektrificeringen af samfundet. Rapporten konkluderer, at elektrificering er en af de bedste måder at bekæmpe klimaforandringer på – og så endda med en begrænset omkostning for forbrugeren til følge.

Elektrificeringen af transportsektoren og industrien er et nøgleelement, hvis vi ønsker at imødekomme 1,5 graders-målet, som blev formuleret i Paris-aftalen. Nogle af omkostningerne forbundet med at nå dertil vil unægteligt skulle betales af forbrugeren, omend meromkostningerne vil blive af beskeden karakter. Eksempelvis vil elektrificeringen inden for shipping resultere i, at et par jeans til ca. 400 kroner vil stige med ca. 2 kroner. Billetprisen for en 6.500 km lang rejse på økonomiklasse ombord på et nuludlednings-fly kommer til at stige med ca. 260-520 kroner.

”Prisen for elektrificeringen er meget lavere, end prisen vi som samfund kommer til at betale, hvis vi ikke foretager os noget for at reducere vores udledninger. Et nyligt studie publiceret i det internationale videnskabsmagasin, Nature, konkluderer, at vi som samfund potentielt kan spare omtrent 135 billioner kroner,” siger Eirik Hordnes, der er specialist inden for eldreven transport og energi hos Sweco.

Til at vurdere hvilke lande der er nået længst, når det kommer til elektrificeringen, har Swecos eksperter introduceret en ny målestok kaldet ”E-dag”. Det er i teorien den dag, hvor et givent land har brugt den mængde af energi, som ville svare til den mængde el, landet er i stand til at producere på et år. Den mængde energi, der bruges resten af året, vil altså skulle komme fra andre kilder såsom kul, gas, olie og biobrændsler.

For Danmark oprinder ”E-dag” den 8. marts, hvorimod den for Norge først oprinder den 7. juli.

”Vores håb er, at Norges raske udvikling inden for elektrificering kan tjene som inspiration for andre lande. Selvom elektricitet er en af de hurtigst voksende energikilder målt på forbrug, så går elektrificeringen ganske enkelt for langsomt på globalt niveau,” konkluderer Eirik Hordnes slutteligt.

Læs hele rapporten her: https://www.swecourbaninsight.com/urban-energy/race-to-electrification--norway-in-pole-position/